Partier vil stramme kontrollen efter svindel med klimakreditter

Det tegner til at være "svindel af værste skuffe", når danske selskaber kan købe klimakreditter i Rusland, som i stedet kan skade miljøet. Så klar er forargelsen hos Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, som får opbakning en lang række ordførerer, efter det kom frem at otte danske selskaber havde købt 2,6 millioner klimakreditter fra russiske svindelprojekter i perioden 2008-2012, skriver Politiken.
"Hvis det er rigtigt, hvad Politiken beskriver, så har bagmændene fået penge for at hjælpe klimaet, selv om de faktisk har skadet klimaet, fordi danske selskaber har købt klimakreditter i stedet for at reducere deres egen udledning. Det er noget forbandet svineri, at det kan ske", siger Tommy Ahlers til avisen.
Forløbet får nu både Venstre, De Radikale, SF og De Konservative til at ville se på mulige strammere kontroller, så svindel som de russieks klimaprojekter ikke kan ske igen.