Statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes mandag med EU's budgetkommissær, Johannes Hahn.
Her drøftede de et emne, der fylder meget i øjeblikket, EU's kommende syvårige budget, der skal løbe fra næste år og til og med 2027.
Mette Frederiksen har for længst meldt ud i den sag. Statsministeren kræver et mindre EU-budget end i dag, og hun afviser, at Danmark vil betale en større procentdel af bruttonationalindkomsten end i dag.
"Jeg har over for EU's budgetkommissær gjort den danske position klar," siger statsministeren.
"EU har i dag et syvårigt budget på samlet set 8250 milliarder kroner, og det skal falde. Særligt i en tid, hvor EU bliver et land mindre."
"Det må være muligt at omprioritere i stedet for bare at bede om flere penge," siger hun.
Storbritannien trådte med udgangen af januar ud af EU, hvilket reducerede antallet af EU-medlemmer til 27 lande.
Danmark betaler i øjeblikket 1,00 procent af bni, der kan ses som et mål af et lands velstand.
Sammen med Sverige, Holland og Østrig kræver Danmark at holde bidraget til EU's kommende budget nede på 1,00 procent af bni.
Efter mandagens møde med Johannes Hahn holdt Mette Frederiksen et telefonmøde med statsministrene fra de tre andre lande.
"Jeg er glad for, at Danmark ikke står alene med vores krav. Vi arbejder tæt sammen med Sverige, Nederlandene (Holland, red.) og Østrig, der er enige i, at vi kan prioritere anderledes i EU uden at hæve budgettet. "
"Fra dansk side arbejder vi for, at klimaet, forskningen og indsatsen i forhold til migration og ydre grænser prioriteres højere, men at vi til gengæld bruger færre penge på strukturfonde, landbrug og administration," siger Mette Frederiksen.
I sidste uge gav et bredt flertal i Folketinget regeringen mandat til at arbejde for at holde bidraget til EU-budgettet nede på 1,00 procent af bni og for at beholde en dansk rabat.
EU-Kommissionen har foreslået, at EU-landene fremover skal bidrage med 1,11 procent af bni til budgettet.
Det vil øge det danske bidrag med omkring fem milliarder kroner.
Medie: Lækket EU-plan sigter efter halvering af restaffald i 2030
Mere fra PolicyWatch
L&F opsiger finansdirektør efter advokatundersøgelse
Landbrug & Fødevarer har med omgående virkning fyret finansdirektør Lars Daugaard. Det sker efter flere henvendelser fra medarbejdere til en etableret whistleblowerordning. (Opdateret.)
Wermelin lover miljøtjek af CO2-lagre under havet
Alle projekter med CO2-lagring under dansk farvand bliver miljøvurderet, lyder det fra miljøministeren. Lovforslaget ventes stor politisk opbakning.
A.P. Møllers Innargi vinder retten til københavnsk geotermi
A.P. Møllers Innargi får lov til at efterforske i seks år efter geotermiske ressourcer i København, Ringsted og Holbæk, bekræfter Energistyrelsen.
64 kommuner overskrider coronagrænse og anbefales at indføre lokale tiltag
Aarhus forbereder sig som en af de seneste kommuner på at indføre tiltag, der skal mindske smittespredning. (opdateres)
Strenge Omikron-anbefalinger bekymrer erhvervslivet
Den nye Omikron-variant har medført nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. I erhvervslivet frygter man for konsekvenserne.
Dansk Erhverv søger chef for politisk sekretariat 
Engageret maritim politisk konsulent til Lederne Søfart