Professor: Halvering af Rigspolitiet er en farlig øvelse

Statsministeren vil næsten halvere Rigspolitiet. Det kan være farligt at skære meget fra, mener professor.
Foto: Martin Sylvest/Martin Sylvest /
Foto: Martin Sylvest/Martin Sylvest /
RITZAU

Der skal værre færre ansatte i Rigspolitiet, men mere politi på gaden.

Det ønsker statsminister Mette Frederiksen (S), som foreslår en omrokering af landets øverste politimyndighed.

Hun ønsker at slanke Rigspolitiet i en grad, så op mod 900 af dets omkring 2000 stillinger bliver berørt. I stedet ønsker statsministeren 20 ekstra nærpolitistationer.

Men man bør være varsom med at decentralisere, i håb om at borgerne oplever større sikkerhed. Det kan nemlig ende med at være skadende, mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

"At borgerne kan se mange politibetjente er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at politiet fungerer godt. Nogle gange er det vigtigt at allokere ressourcerne, hvor der er brug for dem," siger han.

Han ser især to risici ved at skære i Rigspolitiet. På den ene side risikerer man at miste nogle effektivitetsfordele ved at sprede politiet mere ud. På den anden side kan man miste specialiseringsfordele, vurderer professoren.

"Hvis man svinger pendulet meget i retning af en decentralisering mister man altså nogle fordele," siger han.

Det samme mener Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig. Hun advarer mod en for stor iver efter at decentralisere.

"Jeg synes, at det er meget voldsomt at halvere Rigspolitiet."

"Vi er langt fra gode, gamle dage, hvor kriminalitet foregik helt lokalt. Der er masser af grænseoverskridende kriminalitet som terror, bander og it-kriminalitet. Det kan ikke nødvendigvis håndteres i en lille politikreds, men kræver ret specielle kompetencer," siger hun.

Statsministeren lægger ikke op til at fjerne Rigspolitiet. Vil det være muligt at løfte opgaverne med den tilbageværende styrke?

"Jeg går jo ud fra, at de mennesker, der er der i dag, udfører vigtige opgaver. Så det er jo en klar omprioritering af den opgaveløsning, der er. Det må statsministeren stå på mål for. Jeg rejser bare et advarselsflag over den måde at rundbarbere meget specielle kompetencer," siger Sara Vergo.

Hos Politiforbundet bakker formand Claus Oxfeldt op om flere nærpolitistationer. Han mener dog ikke, at en omrokering i Rigspolitiet vil løse det, han anser for det største problem.

"Man kan flytte rundt på tingene, og jeg synes, at det er helt okay, at man kigger på Rigspolitiets dimensionering, men man må bare ikke tro, at det løser det helt overskyggende problem med for få hænder til alt for mange opgaver," siger han.

Statsministeren siger i interviewet med Berlingske, at hun "ønsker mere politi ansat i politiet", og dermed lægges der op til, at det formentlig er en del af de administrative medarbejdere, som kan ende uden job.

De spiller dog også en rolle i Rigspolitiet, påpeger Claus Oxfeldt.

"De administrative ansatte har en funktion, og de skal vel også løses i fremtiden. Så kan jeg frygte, at indtil man har løst den udfordring, så sætter man politifolk til at løse de opgaver i stedet."

"Det vil være at stikke folk blår i øjnene at sige, at man kan flytte en masse fra Rigspolitiet, og at man så kommer tættere på borgerne. Det er ikke den oplevelse, jeg har," siger han.

Statsministeren vil fjerne 900 stillinger fra Rigspolitiet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også