PolicyWatch

Baggrund: Udsigt til klassisk slagsmål om utraditionelt EU-budget

EU-Kommissionen vil føle EU's stats- og regeringsledere på tænderne torsdag i forhold til at fremlægge et nyt bud på et langsigtet budget for EU sidst på måneden. Med coronakrisen skal der nytænkes, men slagsmålene ser ud til at blive af den gamle, velkendte slags.

Der var store slagsmål om EU-budgettet sidst Mette Frederiksen (S) var i Bruxelles, og udsigten til nye diskussioner er ikke blevet mindre. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Sidst i februar blev EU's langsigtede budget, der skal gælde fra 2021 og syv år frem, sparket til hjørne, fordi stats- og regeringscheferne ikke kunne blive enige om, hvordan hullet efter Storbritanniens farvel til EU skal fyldes.

Det var den 21. februar, og selvom der kun er gået cirka to måneder, kunne det lige så godt være to år. Eller mange flere.

For i dag ser verden helt anderledes ud.

Det økonomiske hul, som Storbritannien efterlader, virker nu kun som en lille pyt i forhold til det økonomiske krater, som Europa står og stirrer ned i på grund af coronakrisen.

Derfor mødes stats- og regeringscheferne igen på torsdag. Selvfølgelig ikke fysisk men i cyberspace, som den nye verdenstilstand kræver i øjeblikket, og selvom et nyt budget ikke vil blive besluttet her, så er det alligevel i den grad på dagsordenen.

Finansministrenes hjælpepakke

Stats- og regeringscheferne skal nemlig diskutere den hjælpepakke, som deres finansministre blev enige om i sidste uge.

Meget af hjælpepakken ligger fast allerede, og den forventes EU-lederne sådan set bare at nikke ja til.

Det er for eksempel det nye instrument kaldet SURE (Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency), som skal bruges til støtte af nationale lønkompensationsordninger og sundhedsrelaterede tiltag på op til cirka 750 mia. kr.

Det samme gælder adgangen til betingede lån fra EU-landenes fælles krisefond, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), for i alt to procent af eurolandenes bruttonationalprodukt, hvilket er cirka 1.800 mia. kr.

Ligesom det forventes, at en ny garantifond i Den Europæiske Investeringsbank, som skal understøtte finansiering til især små- og mellemstore virksomheder for cirka 1500 mia. kr., også vedtages. Her skal Danmark stille med garantier for omkring 5 mia. kr.

Svær genopretningsfond

En del af hjælpepakken er desuden en såkaldt genopretningsfond, som skal understøtte den europæiske økonomi, så alle medlemslande kan komme på fode igen efter coronakrisen.

Om fonden er der sagt, at den skal være midlertidig og målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkostninger ved den aktuelle krise, og at den skal hjælpe med at sprede omkostningerne over tid gennem passende finansiering.

Ikke så meget mere end det. Så nu er det op til stats- og regeringslederne at finde ud af, hvad det betyder.

Og det bliver svært.

En mand som Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, mener, at medlemslandene i fællesskab skal låne op til halvanden billion euro, knap 11.200 mia. kr.

Det gjorde han klart mandag, da han offentliggjorde et såkaldt non-paper om Spaniens holdning til en genopretningstrategi.

Sánchez mener, at lånet skal optages gennem udstedelsen af fælles obligationer uden udløbsdato, og renterne skal finansieres gennem opkrævning af EU-skatter, så landene selv ikke kommer til at betale noget.

Pengene fra lånet skal først og fremmest gå til at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen. Og den spanske premierminister mener, at landene skal have pengene som tilskud uden krav om tilbagebetaling på et tidspunkt.

Andre lande som Italien, Frankrig og Portugal mener også, at en form for fælles gældsstiftelse og coronaobligationer er den rette vej.

Den franske finansminister Bruno le Maire understregede dog i weekenden i Jyllands-Posten, at sådanne obligationer kun skal omfatte fremtidig gæld og skal målrettes investeringer, ikke løbende forbrug, ligesom det skal være et tidsbegrænset element.

Skal kobles til budgettet

Den slags tanker er dog et absolut no go hos de nordlige EU-lande, hvor man ikke ser med milde øjne på at skulle ud og låne penge til andre lande, som man mener har sovet i timen i forhold til at polstre sin økonomi med nødvendige reformer.

”Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld og overførsler,” står der således i et skriftligt svar fra Nicolai Wammen til Europaudvalget som replik på et spørgsmål om genopretningsfonden fra Eva Kjer Hansen (V).

Sammen med Holland, Sverige og Østrig udgør Danmark i budgetsammenhæng The Frugal Four – de sparsommelige fire.

Sparebanden vil sammen med Tyskland og de baltiske lande have genopretningsfonden koblet til budgettet, så man kender den samlede regning, og det er derfor, budgettet nu er på agendaen igen.

De sparsommelige fire har stået meget stejlt på, at det kommende EU-budget ikke må overstige 1 pct. af landenes BNI.

Det var grunden til, at forhandlingerne i februar brød sammen, da de sparsommelige ikke ville bøje sig for et kompromisforslag på 1,07 pct. af landenes BNI til budgettet.

Set i lyset af, hvor mange penge, der i mellemtiden er brugt på coronahjælpepakker i EU-landene siden, virker den diskussion en smule forældet nu.

Og kilder i Bruxelles siger da også, at der er en forståelse for i sparebanden, at man nu står i en noget anden situation. Blandt andet fordi landenes BNI på grund af krisen har ændret størrelse.

Men der fra og så til at begynde at låne til en kæmpe genopretningsfond, er der uendeligt langt, og det er en rød linje, som de nordiske lande nægter at krydse.

Fleksibelt budget

Kommissionen arbejder derfor i øjeblikket på, at fremlægge et revideret budgetforslag d. 29. april, og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil torsdag føle stats- og regeringscheferne på tænderne i forhold til sine planer, inden hun fremlægger et endeligt forslag.

Budgettet ses mere og mere som det værktøj, hvortil man enten kan koble genopretningsfonden eller lige frem lægge den ind under, så man ikke skal ud og lave nye mekanismer, som formentlig vil tage længere tid at få stablet på benene.

Kommissionens overordnede idé er, at man gør budgettet langt mere fleksibelt, end vi er vant til at se, så pengene kan flyttes rundt mellem kasserne alt efter behov.

Samtidig vil man i budgettet, der jo løber over syv år, bruge flest penge de første år for at sparke økonomien i gang igen ved at investere massivt og færre penge de senere år, når det forhåbentlig går bedre i Europa.

Kommissionen arbejder derfor på at finde nogle finansieringsmetoder, så man kan få så meget som muligt ud af budgettet de første år. Hvordan det præcis skal gøres, har vi endnu til gode at se. Men på den måde behøver landene måske ikke hive ret meget mere op af de lommer, de med rette kan hævde er endnu mere tomme nu end for to måneder siden.

I Nord er man glad for udsigten til et fleksibelt budget, så man kan kanalisere penge til grønne investeringer og forskning fra strukturfondsmidler og landbruget over til grønne investeringer og forskning. Sydpå vil man under ingen omstændigheder have rørt de to kasser.

Slagsmål under pres

Så selvom der er nybrud og nytænkning omkring budgettet, er der stadig lagt op til de gamle klassiske slagsmål mellem Nord og Syd.

Den gode nyhed er dog, at i modsætning til for to måneder siden, stiger presset massivt for at komme i hus med et budget, hvis det kobles sammen med genopretningsfonden, for den skal på banen hurtigst muligt.

Derfor er håbet i modsætning til tidligere, hvor spådommen lød på, at et nyt budget først ville kunne landes sidst på året under et tysk formandsskab, at det måske kan vedtages allerede ved et topmøde i juni.

Det kræver dog højest sandsynligt et fysisk møde mellem stats- og regeringslederne, for at få forhandlet tingene endeligt på plads. Visse ting kan bare ikke klares på videolink.

Stort flertal af EU-lande: Klima skal være del af coronaplan

Parlament kræver flere penge på EU-budget til stor virusplan

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier