DI klar med "en meget direkte håndsrækning" for 200 mio.

Dansk Industri vil udskyde 11.700 betalinger fra sine medlemsvirksomheder.
Foto: Dansk Industri/PR
Foto: Dansk Industri/PR

For anden gang i træk udsætter Dansk Industri den kvartalsvise medlemsbetaling for at imødekomme de coronaramte virksomheder. Initiativet vil tilføre 200 mio. kr i likviditet, vurderer erhvervsorganisationen.

"Vi har som den centrale erhvervsorganisation for små og store virksomheder også et naturligt ansvar for at gå foran og vise, at DI selv er klar til at bidrage til, at virksomheder og danske arbejdspladser klarer sig godt gennem denne krise," skriver DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

DI-direktøren uddyber, at organisationen med en "meget direkte håndsrækning" til de pressede virksomheder forsøger at gå forrest og vise et godt eksempel.

"Så vi også selv igen gør det, vi foreslår vores politikere og andre at gøre," siger Lars Sandahl Sørensen

DI opfordrer derfor samtidig de virksomheder, som har muligheden, til at række ud til andre, nødlidende virksomheder med en hjælpende hånd. Eksempelvis ved, at betale regninger til underleverandører så hurtigt det kan lade sig gøre.

"Coronakrisen har om noget vist, hvor afhængige vi er af hinanden – også virksomhederne imellem. Derfor er det vigtigt, at de virksomheder, som er mindre hårdt ramt af krisen, også har blik for, at deres underleverandører, kunder og samarbejdspartnere kommer bedst muligt igennem krisen. Vi skal hjælpe hinanden, hvor vi kan. Jo flere steder, vi kan give hinanden en håndsrækning, jo bedre," siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk erhvervsliv viser modstandskraft over for coronakrisen 

Ængsteligt erhvervsliv venter stadig på hjælp fra staten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også