Allerede inden coronakrisen var DI-topchef Lars Sandahl Sørensen bekymret over den retning, verden bevæger sig i.

En retning, hvor verdens ubestridte supermagter, Kina og USA, i den senere tid er kommet på stadigt hårdere kollisionskurs over dybe uenigheder om både handel, teknologi og territoriale stridigheder, og hvor både WTO og EU på store stræk er blevet henvist til en birolle.

I dag har coronakrisen på få måneder solidt understreget konsekvenserne af, at USA har trukket sig længere tilbage, og at Kina ikke får effektivt modspil af blandt andet EU, siger Lars Sandahl Sørensen til PolicyWatch.

I modsætning til under finanskrisen har hverken G7 eller G20 været i stand til at finde fælles løsninger, og samtidig har coronakrisen cementeret, at EU mangler fælles svar over for Kina, siger han.

"Derfor agiterer vi for, hvor vigtigt det er, at Europa samler sig. For når Europa virkelig samler sig, så har vi en stor kraft, alene fordi vi har et stort interessant marked. Derfor er vores ambition og fokus mere end nogensinde, at Europa simpelthen i fællesskab skal træde i karakter," siger Lars Sandahl Sørensen.

"Ellers bliver vi kørt over."

Han peger på, at Kina er på vej ud af coronakrisen med skræmmende hastighed, mens resten af verden inklusive USA stadig ligger med "fuldstændig åndenød".

"Det betyder, at Kina nu har en fordel, fordi de simpelthen har fået en tidligere start – de kom tilbage hurtigere, og de geopolitiske forhold, som vi så før, med et ekstremt stærkt og offensivt Kina er bare blevet forstærket," siger Lars Sandahl Sørensen.

Et fair partnerskab

I Danmark og mange andre lande vokser presset for, at Kinas rolle i coronakrisen skal undersøges af internationale uafhængige eksperter. Samtidig ser flere virksomheder og politikere epidemien som en øjenåbner for de risici, der er forbundet ved at have et tæt handelsmæssigt forhold til Kina.

Coronakrisen har også sat fornyet spotlys på den kritik, der har været af Kina i årtier. En kritik der går på, at Kina på lange stræk har set stort på menneskerettigheder, handelsregler og fødevaresikkerhed både før og efter, landet blev optaget i WTO i 2001.

Flere steder har protektionistiske ideer fået medvind blandt andet på grund af utilfredshed med Kina. Men det dummeste Danmark og Europa kan gøre er, at vende ryggen til Kina og lukke sig om sig selv, siger Lars Sandahl Sørensen.

"Vi skal ikke skærme os fra Kina. Vi bliver nødt til at indgå nogle aftaler med Kina på europæisk plan, der gør, at der er en ligeværdighed i tilgangen til markeder, i måden man giver statsstøtte på og i måden, man konkurrerer på. Ellers kommer Kina jo til at kunne køre os fuldstændigt over."

I midten af april advarede EU-Kommissionens danske konkurrencekommissær og næstformand Margrethe Vestager om, at faldende værdiansættelser af de europæiske virksomheder, har gjort dem sårbare over for kinesiske overtagelser.

Derfor bør EU-landene være klar til at købe sig ind i europæiske virksomheder for at undgå, at kritisk infrastruktur kommer på kinesiske hænder, som man blandt andet har set det ske med havnen i den græske by Piræus, der er Europas sjettestørste containerhavn, lød det fra Vestager.

Risikoen er helt reel, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

"Sådan har det været i flere år. Nu er det bare blevet accelereret voldsomt, fordi de værdier er blevet mindre værd og blevet mere tilgængelige," siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter: 

"Man kan så spørge, om det er muligt at gøre det samme den anden vej? Det er det jo ikke. Fordi kritisk infrastruktur er ligesom ikke til salg i Kina. Så det er et spørgsmål om at finde en ligeværdighed og en fairness, så både EU og de europæiske lande få fordel af det, ligeså vel som Kina kan få fordele af det."

Mens Europa har ligget undergravet af epidemien, har Kina desuden fået kritik for at bruge sin nødhjælp til hårdt ramte lande som Italien til at drive kiler ned mellem de europæiske lande ved at påstå, at det kun var Kina, der hjalp Italien med værnemidler.

Det viser vel også, at Kina måske ikke har en udpræget interesse i, at Europa taler med én stemme og er én samlet politisk magt?

"Ja, det er en rigtig god analyse. Det er vi enige i. Hvis vi tror, at man ikke er meget, meget bevidste om dét strategisk fra kinesisk side, så er vi jo blåøjede. Så naturligvis har de ikke en interesse i det. Det kan du også se i Afrika, Asien og mange andre steder."

Han fortsætter:

"Der må man bare sige, at der er Kina meget, meget rationelle, strategiske og langsigtet agerende, og derfor er det jo op til os selv i Europa at finde en strategi, som gør, at vi i fællesskab kan møde Kina. Der er ingen enkeltstående lande i Europa, der kan håndtere det selv. Ingen. Det er på grænsen, om Europa overhovedet kan, vil jeg sige," siger Lars Sandahl Sørensen.

Ansvaret for at ændre på forholdet til Kina ligger dog hos EU, selv siger Lars Sandahl Sørensen.

"Det er op til os selv at sørge for, at det bliver mere rimeligt. Der har USA jo valgt en strategi i forhold til Kina, som er rimeligt muskulær og bombastisk, og de har vel også styrken til det. Her er det min opfattelse, at vi skal vælge en ligeså klar målsætning og ligeså håndfast strategi, men finde en europæisk måde at komme i overensstemmelse med Kina, så der bliver mere lige vilkår."

Kan man sige, at USA har haft ret i analysen, men at man skal vælge et andet middel i Europa?

"USA har jo ret i analysen, og de har så åbenbart også ret i instrumentet."

Som er en hård tilgang til Kina?

"Ja."

"Så må vi jo vurdere fra europæisk side, hvor langt vi kan komme med den samme analyse, men med en fælles interesse i et mere partnerskabsdrevet end konkurrentdrevet. Det er jo den vej, vi fra europæisk side traditionelt gerne vil, og det mener jeg også, at der er god grund til."

Ny virkelighed for virksomheder

Ifølge Lars Sandahl Sørensen har coronakrisen ikke blot været en øjenåbner for mange lande, men også for mange virksomheder. For virksomheder, der sidder og lægger eksportstrategier, har landkortet ændret sig fundamentalt på få måneder, siger han.

Den danske topøkonom Philipp Schröder har tidligere sagt en konsekvens af coronakrisen kan blive, at virksomheder med smalle forsyningskæder, hvor du kun har én leverandør, kommer til at omstille sig til mere robuste forsyningskæder. Det er blandt andet den slags overvejelser, man har i erhvervslivet lige nu, siger Lars Sandahl Sørensen.

"Alle virksomheder bliver nødt til nu at overveje med sig selv, hvad deres forretningsmodel skal være videre frem," siger Lars Sandahl Sørensen og understreger, at det gælder kommercielt såvel som operationelt og finansielt:

"Alle virksomheder sidder og gennemtænker det lige nu. Nogle fordi de er på vej ud over afgrunden – andre fordi de godt kan se, at noget kommer til at ske. Og så vil der være virksomheder, som får forandret sig og får erkendt det her hurtigt – de vil være vindere. Der vil også være nogle, der ikke gør det - de vil være tabere."

"Det samme gælder jo landene. Det betyder, at lige nu foregår der virkelig "business remodeling". Her i huset taler vi jo med tusindvis af virksomheder, der er midt i den proces."

Tror du, at coronaepidemien har ændret virksomhedernes syn på Kina?

"Det har det uden tvivl."

"Både Kina som marked, men også som underleverandør. Uden nogen som helst tvivl. Der er kommet nogle nye farer, som man ikke havde set før. Der er opstået nogle nye muligheder, men der er i den grad også opstået nogle nye vanskelige situationer, som man er nødt til at tage alvorligt."