Danske virksomheder vil blive ramt af stor amerikansk nedtur

Ifølge den amerikanske centralbank risikerer økonomien i USA at skrumpe med 20-30 procent i andet kvartal.
Foto: Justin Heiman/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: Justin Heiman/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU

Den amerikanske økonomi er hårdt presset i øjeblikket, og det vil komme til at få betydning for flere danske virksomheder.

Det vurderer chefanalytiker i Jyske Bank Kim Fæster oven på dystre udtalelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Ifølge bankens formand, Jerome Powell, risikerer den amerikanske økonomi at skrumpe med 20-30 procent i andet kvartal. Det er et tab på rigtigt mange milliarder dollar.

Den store nedgang i USA's økonomi vil alt andet lige også ramme resten af verden, fordi resten af verden sælger en del varer til amerikanerne.

"Når den amerikanske økonomi er i det her frie fald, så bliver det meget sværere at sælge til amerikanerne."

"Det kommer til at kunne mærkes globalt, herunder hos danske virksomheder, som får nogle voldsomme afsætningsproblemer i USA," siger Kim Fæster.

Sidste år overtog USA førstepladsen som Danmarks største eksportmarked fra Tyskland.

USA's økonomi er verdens største målt på bruttonationalproduktet (bnp).

Det er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald i bnp viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Nok er nok: WTO's generaldirektør går i utide 

Senatet i USA ventes at afvise forslag om stor hjælpepakke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også