Det er ikke hver dag, at en topchef i dansk erhvervsliv går ud med en opsang til sine kollegaer. Men det gjorde Cowi-topchef og DI-formand Lars-Peter Søbye i februar 2019 her i PolicyWatch.

Efter en række møgsager i erhvervslivet opfordrede han topcheferne i dansk erhvervsliv til at være mere offensive og åbne over for offentligheden. Ifølge Søbye var det nødvendigt, at erhvervslivets ledere gav et modsvar til de populistiske strømninger, de ensporede sociale medier og de skadelige erhvervsskandaler. De måtte kort sagt engagere sig mere i debatten, sagde han.

Samme budskab anslog han også fra talerstolen ved DI’s årsmøde sidste efterår.

Og i dag har billedet ændret sig markant i den rigtige retning, mener han.

"Topcheferne er kommet mere på banen, og der er kommet et meget tættere samarbejde mellem erhvervslivet og regeringen," siger Lars-Peter Søbye.

Han ser et erhvervsliv, der er blevet mere åbent og engageret, og han mener samtidig, at  regeringen har kvitteret ved at tage erhvervslivets stemme alvorligt.

"Jeg tror virkelig på, at det er vejen frem. I særdeleshed fordi vi sidder og kigger ind i en grøn omstilling, som i sig selv kræver, at vi skal gøre meget anderledes, end vi har gjort det tidligere. Vi er også blevet udfordret af en coronakrise, som har udviklet sig til en økonomisk krise, men som er blevet håndteret på en god måde," siger Lars-Peter Søbye.

På baggrund af tal fra Infomedia har PolicyWatch i de seneste dage beskrevet, hvordan flere topchefer fra landets største virksomheder har sat sig på dagsordenen i efteråret og under coronakrisen. Og denne tendens kommer ikke bag på Lars-Peter Søbye.

Han fremhæver statsminister Mette Frederiksens tale ved DI’s årsmøde sidste efterår som et vendepunkt.

Her inviterede statsministeren erhvervslivet til at deltage i de 13 sektoropdelte klimapartnerskaber, der alle er kommet med deres bud på, hvordan Danmark skal nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Siden valgte Mette Frederiksen også at give erhvervslivet en central rolle, da coronakrisen skulle håndteres.

"Når der skal træffes hurtige beslutninger, som også skal implementeres, er der kommet en erkendelse af, at alle parter er nødt til at være med ved bordet. Det gælder for organisationer, regering og erhvervsliv. Under coronakrisen har vi bevist, at vi på nærmest ingen tid har kunnet træffe ansvarlige og nødvendige beslutninger, der har betydet, at store dele af det danske samfund kunne opretholdes og fungere," siger Lars-Peter Søbye.

Afgørende test

Når den nye politiske sæson starter til efteråret, venter imidlertid en afgørende tryktest for det nye partnerskab mellem regeringen og erhvervslivet, understreger Lars-Peter Søbye.

Han mangler nemlig stadig at se, at de mange gode hensigter bliver transformeret til konkrete planer og resultater. 

"Vi er kommet godt i gang. Men nu skal der ske noget," siger Lars-Peter Søbye og fortsætter:

"Indtil videre har der været mange gode hensigter og mange gode analyser, men nu kommer vi ind i et efterår, hvor vi forhåbentlig skal have truffet rigtige beslutninger, som virkelig sætter tingene i gang."

Han peger på, at efterårets politiske beslutninger kommer til at blive afgørende for både genopretningen af dansk økonomi og den grønne omstilling.

"Der er kommet enormt mange gode forslag fra klimapartnerskaberne, og der ligger også en klimalov, som skal omsættes til konkret handling for, hvordan vi får det hele implementeret på en måde, så den grønne omstilling virkelig kommer til at lette."

Et bredt flertal af Folketingets partier står bag målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Men den barske realitet er ifølge Lars-Peter Søbye, at der skal træffes store beslutninger nu, hvis målet skal nås.

"Vi skal have lavet de nødvendige rammer for, at vi kan få sat projekterne i gang," siger han.

Lars-Peter Søbye henviser bl.a. til planerne om at etablere nye energiøer og dirigere massive investeringer i retning af Power-to-X, der potentielt kan omdanne grøn strøm til grønt brændstof for fly, containerskibe og lastbiler. 

Planerne om at indfange og lagre CO2 har også enorme perspektiver, påpeger DI-formanden. Men det nytter ikke noget, hvis der først sættes penge af til at indfange CO2 fra 2024, som regeringen har lagt op til, siger han.  

"Som det ligger i papirerne nu, vil man gøre det i 2024, men det er et af de områder, hvor teknologien og erfaringerne er mindst udviklet, og så bør man jo starte det omgående," siger Lars-Peter Søbye.

"Vi går ind i et efterår, hvor vi skal beslutte, at det er nu, vi gør det."

Ellers kan det blive for sent?

"Så når vi det ikke."

Tætte bånd

Nøglen til at nå målet er, at regering og erhvervsliv styrker de bånd, der er opbygget over det seneste år.

"Jeg håber på, at det tætte samarbejde fortsætter. At the end of the day er det os i erhvervslivet, der skal sørge for, at det kommer til at ske, mens regeringen skal være med til at lave rammerne," siger Lars-Peter Søbye og fortsætter:

"Hvis det går op i en højere enhed, vil vi kunne drive CO2-reduktionen via den grønne omstilling, og vi vil samtidig kunne skabe eksportsucceser, som vi ikke har set tidligere. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Danmark kan blive international frontrunner i omstillingen, hvis vi træffer de rigtige beslutninger og rykker."