Unge udgør halvdelen af danskere på integrationsydelse
Unge mellem 16-34 år udgør over halvdelen af de etniske danskere, der modtager den ydelse, der blev oprettet i 2015 under navnet integrationsydelsen.
Formålet med ydelsen var at ”give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.” Sådan står der i det nu fem år gamle lovforslag.
Helt præcist udgør de unge 345 ud af 656 etniske danskere på ydelsen. Det viser en opgørelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt i et Folketingssvar med de nyest opgjorte tal fra juni.
Den nye opgørelse får regeringens støttepartier til at kræve ændringer af loven.
"Det er jo på ingen måde meningen, at danske unge skal ende på den ydelse, der er ekstremt lav og svær at overleve på. Det er fuldstændig absurd. Det er jo ikke mennesker, der skal integrere sig," siger Carl Valentin, udlændingeordfører for SF til Radio4. Han kalder lovgivningen ”noget makværk”.
Også hos De Radikale mener udlændingeordfører Andreas Steenberg, at loven rammer skævt.
Der er i alt 13.000 på ydelsen. Her adskiller danskerne sig fra nytilkomne ved, at der er særligt mange unge på ydelsen, der i dag kaldes hjemsendelses-, selvforsørgelses- eller overgangsydelsen.
Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, har gennemgået tallene.
"Det her tegner jo et billede af, at man rammer nogen, som er helt ved siden af dem, man egentlig havde tiltænkt. Uanset om det er unge hjemløse eller unge, der har studeret i udlandet, så har man i hvert fald ramt nogen i en helt anden retning. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt rammerne for ydelsen er rigtigt sat op," siger Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, til Radio4.
Ifølge ham bør tallene give anledning til at genoverveje rammerne for ydelsen.
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet afviser dog i et mailsvar til Radio4 at ændre kriterierne.
"Det er fornuftigt, at man som tilflytter til Danmark skal bidrage, før man kan få fuld gavn af de danske overførselsindkomster. Langt de fleste på ydelsen er flygtninge og indvandrere."
"Men det er rigtigt, at en konsekvens af loven også er, at danskere kan ende på ydelsen, hvis de har opholdt sig i udlandet. Det var ikke formålet med ydelsen. Men det er ikke muligt at forskelsbehandle med hensyn til retten til ydelsen alene på baggrund af nationalitet," skriver ministeren.
