PolicyWatch

Digitalt sundhedskort kommer til at koste 10 mio. kr.

Det nye digitale sundhedskort kommer til at være i en separat app, som vil koste staten 10 mio. kr.

Foto: Olivia Loftlund

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at det kommende digitale sundhedskort kommer til at koste 10 mio. kr., skriver Version2.

Appen bliver udviklet af Visma, som også står bag det digitale kørekort, som blev lanceret i sidste uge. Til sammenligning løb prisen for kørekort-appen op på 45 mio. kr., hvilket mødte kritik i Computerworld fra ekstern lektor på It-Universitetet, John Gøtze.

Det digitale sundhedskort bliver ikke lagt ind i samme app, men får sin egen, oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Version2. Dele af infrastrukturen til kørekort-appen bliver dog genbrugt, og blandt andet derfor bliver det digitale sundhedskort billigere. På sigt kan der blive tale om en samlet funktion til id-kort fra det offentlige.

"Brugervenligheden i separate apps i forhold til en samling i en wallet er selvfølgelig også noget, der skal overvejes på sigt," skriver styrelsen til Version2.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie IT-Watch)

 

 

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier