Der er intet nyt i, at mange økonomer rynker på næsen over det i befolkningen ellers så populære håndværkerfradrag. Alligevel giver det stof til eftertanke, når Boligjobordningen, som fradraget også kaldes, endnu engang løb med overskrifterne i forbindelse med finansloven. Blandt andet har Nationalbanken her midt i coronakrisen sågar været ude at lufte en frygt for overophedning.

Måske har vi i byggebranchen gennem årene nærmest været for dygtige til at tage ejerskab til dette politiske redskab, så der i den offentlige debat - med automatpilot på - sættes lighedstegn mellem Boligjobordningen og håndværkselementet i denne todelte ordning.

Af de 340 mio. kr. ekstra, som Finansministeriet vurderer, at den midlertidige udvidelse af Boligjobordningen i 2021 koster, er det dog skønsmæssigt max 100 mio. kr., der vedrører håndværksdelen. Det er nemlig servicefradraget, der i 2021 både firedobles til 25.000 kr. og også får en højere fradragssats – 35% mod tidligere cirka 25% - mens håndværksdelen af fradraget ”kun” fordobles midlertidigt fra 12.500 til 25.000 kr.

Nu flere, der bruger fradraget til rengøring end til vedligeholdelse

I forvejen er baggrundstæppet for Boligjobordningen, at der aldrig i fradragets 9-årige levetid har været FÆRRE, der benyttede håndværksdelen end i 2019, som er det seneste år, vi har statistik for. I 2019 var der 308.000 personer, der benyttede servicedelen af fradraget til rengøring mv. mens 237.000 benyttede håndværks-/energirenoveringsdelen. Til sammenligning var der i 2014 – da håndværkerfradraget var på sit højeste - 641.000 danskere, der benyttede det.

Også økonomisk er der i de senere år kommet mere balance mellem håndværk og service i Boligjobordningen. I 2014 blev der givet 6,3 mia. kr. i fradrag, hvoraf de 90 % var til vedligeholdelse og blot 10 % var til rengøring, vinduespudsning og havearbejde. I 2019 blev godt 3 mia. kr. i fradrag fordelt med cirka 67 % til energirenovering og cirka 33 % til serviceydelser.

Og der er skam en naturlig forklaring på, at der nu er flest, der bruger boligjobfradraget til serviceudgifter. I 2016 blev håndværksdelen af fradraget nemlig indsnævret/målrettet til kun at omfatte energirenovering samtidig med, at en del af fradraget blev øremærket til rengøring/service: P.t. 6.200 kr. årligt, men altså fra årsskiftet hele 25.000 kr. pr. person pr. år.

Så hvis boligejerne her i corona-tiden i fravær af udlandsrejser, er gået amok i nye køkkener, badeværelser, malerprojekter, terrasser og vildmarksbade – og det skal være dem vel undt – så er det i hvert fald ikke på grund af Boligjobordningen, som kun giver fradrag for en meget snæver såkaldt  ”positivliste” af energirenoveringer.

Kamp fra hus til hus

I Danmark har håndværkerfradraget været kendetegnet ved en politisk kamp fra hus til hus - og fra finanslov til finanslov. Det står i skærende kontrast til fx Sverige, hvor deres tilsvarende - og langt mere generøse - skattefradrag siden 2009 ret uantastet har været en decideret hjørnesten i de skiftende regeringers økonomiske politik. Men herhjemme har Boligjobordningen i sit nu 9 år korte liv henslæbt en omtumlet tilværelse konstant ind og ud af den politiske intensivafdeling.

En forklaring på den evige politiske kamp om håndværkerfradraget er måske, at tiltaget næsten udelukkende er blevet anskuet som en erhvervsstøtteordning. Debatten er typisk udgået fra et virksomheds- eller brancheperspektiv, hvor kamppladsen bl.a. har været, om fradraget skabte 1.000, 2.000 eller måske 5.000 ekstra arbejdspladser årligt?

Det er naturligvis også vigtigt. Men der har været en blind vinkel overfor efterspørgselssiden. For først og sidst, er håndværkerfradraget en skattelettelse og en gulerod til forbrugerne - vel at mærke på de arenaer af hverdagslivet, der er mest eksponeret for gør-det-selv og sort arbejde, nemlig rengøring og større eller mindre håndværksmæssige forbedringsarbejder i hjemmet.

Byggebranchen skal såmænd nok klare sig ganske fremragende uanset hvad. Men forbrugernes efterspørgsel - som man fx også kender det fra grænsehandlen - er meget prisfølsom.

Og fælles for gør-det-selv og sort arbejde er, at det er svært at sætte på matematisk formel, uanset om det gøres i Cepos, AE-Rådet, Nationalbanken eller Finansministeriet. Det er nok derfor håndværkerfradraget af mange økonomer anses som en grim ælling fremfor en smuk svane.

Oplagt eksempel på en 2. generationsreform

Men Boligjobordningen gør det mere attraktivt at blive lidt længere på jobbet og lade andre ordne rengøringen eller sætte forsatsvinduer op. Det hæver arbejdsudbuddet,  når fx travle børnefamilier får bedre råd til at købe sig til professionel hjælp fremfor at skulle udføre gør-det-selv arbejde.

Ja, faktisk er en udvidet Boligjobordning en af de lavt hængende frugter og et indlysende eksempel på den type ”2. generations arbejdsudbudsreformer” med guleroden fremfor pisken, som regeringen efterlyser, og som Nina Smith er sat i spidsen for at få sat kød og blod på.

Dalgas Classic: Hvad udad tabes, skal indad vindes

Håndværkerfradraget har altid gået på to ben, ét konjunkturbetinget, som der naturligt nok har været mest fokus på i krisetider, og ét mere strukturelt ben, der handler om at konvertere ulovligt sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt momsregistreret arbejde, samt i den aktuelle version af fradraget også at fremme den grønne omstilling i de private boliger.

Og selvfølgelig er det et legitimt spørgsmål, om det virkelig kan passe, at byggeriet skal tilgodeses med et midlertidig forbedret håndværkerfradrag i 2021, når kommunernes anlægsloft i forvejen er lempet, når der (ganske vist for lejernes egne penge) er blevet sat gang i grøn milliardrenovering i den almene boligsektor, og ikke mindst når andre brancher er langt hårdere inficeret af corona?!

Dertil er der to svar: For det første så virker det! Håndværkerfradraget er velkendt i befolkningen og der kan hurtigt skrues op eller ned for det. Byggeriet - og ikke mindst renoveringsmarkedet - er i sin natur et hjemmemarkedserhverv og derfor en økonomisk byggeklods, som danske politikere selv er herrer over i modsætning til fx eksporten. Som Hedeselskabets Dalgas - uden sammenligning i øvrigt - konstaterede ovenpå nederlaget i 1864: Hvad udad tabes, skal indad vindes!

Ét job i byggeriet giver 0,7 job i andre brancher

For det andet, og måske allervigtigst, er arbejdsmarkedet ikke et nulsumsspil, hvor én branche vinder på andres bekostning. Tværtimod. For hver gang, der skabes ét nyt job ved boligrenovering, opstår der ifølge den seneste økonomiske vismandsrapport fra oktober som afledt effekt i snit 0,7 job i andre og knapt så opsvingsagtige brancher som handel, transport, industri og rådgivning.

Og så er vi tilbage ved proportionerne. Tror kritikerne af Boligjobordningen i ramme alvor på, at en midlertidig ekstra 2021-bevilling på et ikke nærmere bestemt tocifret millionbeløb til nogle særligt udpegede grønne energirenoveringsopgaver, vil føre til overophedning i en bygge- og anlægsbranche, som efterhånden omsætter for over 300 milliarder kr. årligt?

Hvis man endelig skal lede efter håret i suppen og finde på noget at kritisere i finanslovens midlertidige udvidelse af Boligjobordningen, så må det netop være den midlertidige karakter. For der har i forvejen været meget stop-and-go i håndværkerfradragets levetid. Derfor vil vi også i DI bruge den midlertidige arbejdsro på dette område i 2021 til at anbefale, hvordan Boligjobordningen mere varigt kan indrettes endnu mere hensigtsmæssigt.

Debat: Vi skal have reformer i flere generationer