Tusindvis af ansøgninger om coronahjælp venter fortsat godkendelse: "Det er et problem"

8.405 ansøgninger fra virksomheder og selvstændige venter lige nu på at blive behandlet, viser tal forud for et samråd tirsdag.
"De 8.405 er jo kun en del af dem, som mangler hjælpen, for virksomhederne kan ikke ansøge igen for en ny periode, hvis ikke deres første ansøgning er godkendt. Derfor er de låst, og jeg hører fra mange virksomheder, at det er et problem," siger Venstres erhvervsordfører forud for et samråd. | Foto: Jens Dresling
"De 8.405 er jo kun en del af dem, som mangler hjælpen, for virksomhederne kan ikke ansøge igen for en ny periode, hvis ikke deres første ansøgning er godkendt. Derfor er de låst, og jeg hører fra mange virksomheder, at det er et problem," siger Venstres erhvervsordfører forud for et samråd. | Foto: Jens Dresling

Mens 194.802 ansøgninger til diverse kompensationsordninger er blevet godkendt siden foråret, mangler 8.405 ansøgninger fortsat at blive behandlet, viser et svar til Folketinget fra fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.

De manglende svar og udbetalinger er tidligere blevet kritiseret fra flere sider, og nu kalder Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen det over for Berlingske problematisk, at flere virksomheder står uden svar.

"De 8.405 er jo kun en del af dem, som mangler hjælpen, for virksomhederne kan ikke ansøge igen for en ny periode, hvis ikke deres første ansøgning er godkendt. Derfor er de låst, og jeg hører fra mange virksomheder, at det er et problem. Vi ved ikke, hvor mange virksomheder som er begrænset af det her, men vi ved, at de er mega hårdt pressede derude," siger han til mediet.

Han tilføjer, at han frygter, de tusindvis af manglende godkendelser kan føre til store skyggetal.

Erhvervsordføreren har med fire andre Venstre-politikere bedt fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) redegøre for hjælpepakkerne på et samråd i morgen tirsdag.

Virksomheder har i alt modtaget 26,7 mia. kr. i coronahjælp fra staten

DI kritiserer administrationen af hjælpe-ordninger under corona 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også