Partier kritiserer mørklægning af centrale vaccineoplysninger

Centrale oplysninger om pris og leveringsplaner er mørklagt for både offentligheden og de folkevalgte i Europa og Danmark.
Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde i sidste uge til Folketinget, at han "vil arbejde for mest mulig åbenhed". Men da Enhedslisten spurgte, hvordan Folketinget kan få kontrakterne at se, svarede ministeren, at det vil kræve "partshøring af EU-Kommissionen samt den respektive vaccineproducent". | Foto: LISELOTTE SABROE
Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde i sidste uge til Folketinget, at han "vil arbejde for mest mulig åbenhed". Men da Enhedslisten spurgte, hvordan Folketinget kan få kontrakterne at se, svarede ministeren, at det vil kræve "partshøring af EU-Kommissionen samt den respektive vaccineproducent". | Foto: LISELOTTE SABROE
af Jyllands-Posten formidlet af ritzau

Regeringen afviser at give Folketinget indblik i Danmarks aftaler med vaccineproducenterne. Det gælder de rammeaftaler, der er indgået i EU-regi, og Danmarks bilaterale aftaler med selskaberne. Regeringen tilbageholder også dokumenter om andre dele af vaccineforløbet, som f.eks. Astrazenecas forsinkede doser.

Det skriver Jyllands-Posten.

"Vi har fået meget lidt at vide om vaccineforløbet. Vi har fået nogle tal på, hvor mange penge der er blevet givet gennem EU til udvikling af nye vacciner. Men det er snart sagt også det," siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF), der kalder det "et demokratisk problem".

"Det er dybt problematisk. Det er os, der betaler, og vi skal være den demokratiske kontrol," siger Peder Hvelplund (EL).

Også De Konservative og Dansk Folkeparti kræver mere åbenhed.

Tre af EU’s seks rammeaftaler er delvist offentlige, men centrale oplysninger om pris og leveringsplaner er mørklagt, både for offentligheden og for de folkevalgte i Europa og Danmark, der politisk har til opgave at styre kampen mod pandemien.

Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde i sidste uge til Folketinget, at han "vil arbejde for mest mulig åbenhed". Men da Enhedslisten spurgte, hvordan Folketinget kan få kontrakterne at se, svarede ministeren, at det vil kræve "partshøring af EU-Kommissionen samt den respektive vaccineproducent".

I en mail til Jyllands-Posten skriver ministeren, at "aftalerne og kontrakterne mellem EU og vaccineproducenterne er fortrolige".

Det sætter ekspert i offentlighed Oluf Jørgensen spørgsmålstegn ved.

"Der burde være offentlighed om kontraktvilkår om priser og leverancer. Hensynet til offentlighed er særlig stort ved aftaler om livsvigtige vacciner," siger han til Jyllands-Posten.

Eksperter i aftaleret siger, at mørklægningen reelt gør det umuligt at vurdere aftalerne.

Står verden på tærsklen til de brølende 2020’ere?

Biden opfordrer til store investeringer i infrastruktur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også