PolicyWatch

Blandede reaktioner på trivselspakke til elever og studerende

Bupl og Børns vilkår vil have større fokus på trivsel. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer arbejdsgivere inden for erhvervsuddannelserne, er man glad for, at der nu kommer penge til at forlænge både grundforløb og hoveforløb.

Der er afsat penge til elever på erhvervsuddannelserne. | Foto: Mathias Christensen

Reaktionerne på den trivselspakke på 600 millioner kroner, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at bevilge til blandt andet folkeskoler og ungdomsuddannelser, modtages med blandede reaktioner.

Mens man hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, er overordnet tilfreds med, at der er afsat 122 millioner kroner til erhvervsuddannelserne, savner man hos Børns Vilkår og pædagogernes fagforbund, Bupl, større fokus på trivsel.

Samler er der afsat 600 millioner kroner til at sætte ind over for elever og studerende, som har været hjemsendt under corona.

På erhvervsuddannelserne skal pengene bruges til at forlænge grundforløbet for de elever, der ikke har kunnet deltage i praktisk læring. For de lærlinge, der er på hovedforløbet og skal op til svendeprøve, gælder, at det skal forlænges, fordi eleverne ikke har haft mulighed for praktisk læring på deres forløb.

"Vi er meget glade for, at man på denne måde tager konsekvensen af, at rigtig mange lærlinge på erhvervsskolerne har været henvist til virtuel undervisning og helt mangler den praktiske læring, som skal understøtte den teoretiske undervisning," siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

"Især på erhvervsuddannelserne, hvor teoretisk og praktisk undervisning går hånd i hånd, har man kunnet mærke konsekvenserne af coronarestriktionerne. Derfor er det super positivt og rettidig omhu, at man med den nye aftale sikrer, at lærlinge ikke skal gå op til svendeprøven uden at have fået den praktiske læring, der kan sikre dem en god karakter. Lige så vigtigt er det at have fokus på grundforløbseleverne, der uden praktisk læring, certifikater m.v. vil have svært ved at få en læreplads. Aftalen kan forhåbentlig sikre, at vi undgår at tabe en hel generation af faglærte på gulvet," uddyber hun i meddelelsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne understreger dog, at man gerne havde set, at der allerede nu blev åbnet for, at lærlinge på svendeprøveforløbene kunne modtage praktisk faglig undervisning på skolerne.

"Tilsvarende bør der åbnes op for at lærlinge på hovedforløbene får mulighed for at tage deres certifikatkurser på fx svejseområdet, hvor klejnsmedelærlinge har brug for disse for at kunne vende tilbage til deres praktikvirksomheder og indgå i produktionen," siger Tina Voldby.

Mere fokus på trivsel

Hos børns Vilkår savner man til gengæld mere fokus på trivsel i forhold til det faglig løft, som en del af pengene også er sat af til. Her mener man, at balancen er lidt skæv.

"Generelt vil jeg hilse aftalen velkommen, for det er der virkelig behov for. Men balancen mellem det faglige løft og trivsel er lidt skæv. Jeg tror ikke, man kommer i mål med faglige løft, uden man har sikret trivslen i klasserne," siger Rasmus Kjeldahl i en pressemeddelelse.

Størstedelen af pengene i aftalen - 390 millioner kroner - er målrettet faglige løft frem mod sommer. Det kan være til tovoksenordning, mindre klasser og mindre trivselsgrupper, hvor en lærer eller pædagog mødes med en gruppe elever udenfor.

Heller ikke pædagogernes fagforbund, Bupl, mener, at der er nok fokus på trivselsarbejdet i aftalen, hvor der blandt andet er afsat 15 millioner kroner til indsatser i fritidsklubberne.

"Den lange periode med ensomhed, sociale afsavn og manglende relationer har påvirket børn og unge i alle aldre. Derfor havde vi gerne set, at man havde skruet helt op for trivselsarbejdet," siger faglig sekretær Lars Søgaard Jensen.

I aftalen lægges der vægt på, at det bliver skolerne selv, der skal prioritere, hvilke indsatser der lokalt giver bedst mening.

Her håber Rasmus Kjeldahl, at fokus vil være på det brede fællesskab i klassen, og at det ikke målrettes en særlig gruppe.

"Man bør arbejde med klassefællesskabet bredt, da det er langt flere end de traditionelt udsatte, som er faldet af hesten. Vi håber på et større fokus i praksis på trivselsindsatserne, end det fremgår af aftalen," siger direktøren.

Det er lagt op til, at der skal komme et idékatalog med inspiration til, hvilke indsatser som ifølge forskning har gode effekter.

Millionaftale skal sikre bedre trivsel for elever og studerende 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier