BRUXELLES

"Du er som et stykke sæbe. Det er umuligt at få fat om dig."

Så hård var beskeden til Pascal Soriot, adm. direktør for AstraZeneca, da han sent torsdag eftermiddag deltog i en høring i EU-Parlamentet om covid-19 vacciner, der varede over tre timer og gik ind i aftenen

Bredsiden blev afsendt af Silvia Modig, finsk parlamentariker fra venstrefløjsgruppen GUE/NGK, som virkede til at have mistet tålmodigheden med Soriot, efter flere parlamentarikere havde forsøgt at få et klart svar på, hvordan det kan være, at AstraZeneca ikke kan levere i nærheden af det antal vaccinedoser, man har lovet europæerne, mens det ikke virker til at være et problem at leve op til den kontrakt, som medicinalvirksomheden har med Storbritannien.

Pascal Soriot, der var stillet op til høring sammen med de fleste af sine kolleger fra de seks andre vaccineselskaber, som EU er involveret med, var den, der modtog langt de fleste spørgsmål fra parlamentarikerne fra udvalget for industri, forskning og energi og udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. De to parlamentsudvalg, der stod bag høringen.

Kæmpe fiasko

AstraZeneca er kommet i hård europæisk modvind, efter det kom frem, at selskabet kun kan levere 40 mio. af de 90 mio. vaccinedoser, som medicinalgiganten havde lovet europæerne i første kvartal af 2021.

Og parlamentarikerne var ikke mildere stemt, efter at det tirsdag i denne uge pludselig forlød, at de 180 mio. doser, der skulle komme i andet kvartal af året, nok ikke bliver til mere end 90 mio. doser.

"Det, der er sket, er ikke et mindre tilbageslag, men en kæmpe fiasko. Hvordan kan du sikre, at vi i fremtiden kan stole på, at du holder dine aftaler og leverer det, du lover?," lød det fra Silvia Modig til Pascal Soriot.

Det fik hun dog ikke direkte svar på, ej heller en håndfast forsikring om, at de 180 mio. doser nok skal komme inden sommer.

"Vi arbejder 24/7 på at øge kapaciteten og levere på vores løfte, og vi håber, at vi i løbet af andet kvartal kan indhente dertil, hvor vi gerne vil være," sagde Pascal Soriot, der igen og igen forklarede, at de manglende doser skyldes lavere udbytte af det biologiske lægemiddel på nogle af selskabets produktionsfaciliteter, end man oprindeligt havde regnet med.

"Normalt tager det år at udvikle og producere en sikker og effektiv vaccine og perfektionere og stabilisere produktionsprocessen, som vi har klaret på få måneder med en ultrakompleks indsats. Produktionsprocessen omkring en vaccine er meget mere kompleks end ved kemisk fremstillet medicin. Den inkluderer tusinder af parametre, som konstant skal fintunes for at sikre det højest mulige udbytte," lød forklaringen fra Pascal Soriot.

Let at afspore

AstraZenecas chef afviste, at selskabet havde været for optimistisk i forhold til, hvad man kunne levere af den vaccine, der blevet til i samarbejde med Oxford University, som oprindeligt udviklede vaccinekandidaten, inden de fik AstraZeneca med ombord til de kliniske tests.

"Da vi indgik den her aftale med Oxford University, var universitetets antagelse, at man kunne få et fuldt udbytte på 5.000 vaccinedoser ud af en liter. Vi tog en meget lavere antagelse i vores prognose for at være konservative. Nogle faciliteter har leveret på denne antagelse, og nogle har kun leveret halvdelen,” sagde Paul Soriot, der kaldte det ”simpel matematik”, hvorfor der ikke er doser nok.

Udbyttet varierer fra en faktor en til to mellem de forskellige produktionsfaciliteter, sagde Soriot, der takkede høfligt for hver eneste spørgsmål, han blev stillet.

Han insisterede på, at udbyttet og produktiviteten stiger i takt med, at de forskellige faciliteter lærer produktionsprocessen bedre at kende.

Men i og med at der arbejdes døgnet rundt på alle facilieter, lød det fra flere af farmacheferne, skal der ikke meget til at for afspore tidsplanen.

"Produktionen tager normalt tre til fire år at få på plads. Det, som vi ser, er opstartsproblemer, og det er normalt i enhver industriproduktion. Det er det samme, hvis man producerer fly eller biler," lød det fra Stéphane Bancel, adm. direktør for vaccineproducenten Moderna.

Han fortalte om, hvordan en pumpe for nylig gik i stykker på en fabrik. Den skulle først ordnes og derefter valideres, inden den kunne køre og produktionen gå i gang igen. Og når produktionen normalt kører 24/7, så er der ikke noget tidsrum, hvor tabt tid kan indhentes.

"Derfor er den tid tabt for evigt," påpegede Stéphane Bancel.

Storbritannien har investeret mere

Flere parlamentarikere ønskede også svar på, hvorfor det kun er i EU, AstraZeneca ikke kan levere den lovede mængde, når der ikke er problemer i Storbritannien, og fra Esther de Lange, hollandsk parlamentariker fra Det Europæiske Folkeparti lød spørgsmålet direkte til Pascal Soriot:

"Indgik du bevidst kontraktlige forpligtelser, som du vidste, du ikke ville kunne levere til alle parter?"

Men Pascal Soriot holdt fast i, at leveranceproblemerne hænger sammen med lavt udbytte i produktionen og ikke bevidst brudte løfter.

Han påpegede dog også, at den britiske regering har investeret langt mere i udviklingen af både selve vaccinen og produktionsfaciliteter, end EU har gjort.

"Den britiske regering blev involveret meget tidligt, allerede i januar eller februar (sidste år, red.) og finansierede udviklingen af vaccinen og også de investeringer, der var nødvendige for at opskalere produktionsfaciliteter ikke bare i Storbritannien, men også i Holland. Så de havde selvfølgelig lavet aftaler med de virksomheder, som lå der, da vi indgik aftalen med Oxford," forklarede Pascal Soriot, og understregede, at man derfor ikke kan sammenligne kontrakterne, som briterne og EU indgik med AstraZeneca næsten samtidig i sommer, fordi der altså allerede på det tidspunkt lå forudgående aftaler mellem Oxford, andre virksomheder og den britiske regering.

I øvrigt vil det ikke hjælpe stort at tage de britiske doser til europæerne, påpegede Pascal Soriot.

"Den forsyningskæde, der betjener Storbritannien, skal forsyne de 65 mio., som bor i landet. Det europæiske fællesskab har omkring 450 mio. mennesker, så selvom vi tog hele Storbritanniens forsyning, ville det ikke gøre en kæmpe forskel i det europæiske fællesskab."

Ophævelse af patenter hjælper ikke

En anden ting, som flere parlamentarikere gentagne gange er vendt tilbage til, er spørgsmålet om patenter, som nogle mener, virksomhederne bør være mere large i forhold til at dele for at løse kapacitetsproblemerne.

Men det er ikke løsningen, mente medicinalvirksomhederne ikke overraskende.

"Det er på grund af stærke patentsystemer, at vi har været i stand til at producere og udvikle vaccinen til at begynde med," lød det fra Angela Hwang, som er en del af Pfizers ledelse og koncernchef for virksomhedens biofarmaceutiske gruppe.

Pascal Soriot sagde, at det ikke vil give mere vaccine at dele patenter, for det tager tid at uddanne nye folk og validere deres udstyr, og det er det, der er nøglen.

"Det vil ikke hjælpe folk meget, at de har vores patent, hvis de ikke ved, hvordan de skal producere vaccinen. Det er vi nødt til at lære dem. Men alle vores folk er strakt til det yderste. Det er ikke muligt for os at uddanne flere. Det handler ikke om patenter, men om kapacitet og produktionskapacitet rundt om i verden, og det arbejder vi alle på at øge, så hurtigt vi kan," påpegede AstraZenecas topchef.

Statsminister vil bringe EU forrest på vacciner om 5-10 år

Industrien er positivt stemt over for forslag om EU-produktion af vacciner