Skandinavisk erhvervsliv er robust viser nye konkurstal
Det står ikke så slemt til med konkurser i de skandinaviske lande, som man kunne have frygtet. Det viser nordiske konkurstal fra første kvartal af 2021, som netop er offentliggjort af analysevirksomhederne Enento og Experian.
Generelt er konkurstallene lave og lavere end i første kvartal af 2020, da coronapandemien ramte og lukkede store dele af samfundene. I de nye tal stikker Danmark godt nok negativt ud med en stigning i antallet af konkurser på 142 procent i forhold til samme kvartal året før, men det skyldes især, at mange af konkurserne er sket i passive virksomheder og blandt holdingselskaber.
"De danske tal er lidt dystre sammenlignet med vores skandinaviske nabolande, men bag tallene er der trods alt grund til optimisme på dansk erhvervslivs vegne. En del af konkurserne er nemlig sket i passive virksomheder og blandt holdingselskaber," siger data- og analysevirksomheden Experians direktør, Bo Rasmussen.
Experian-direktøren påpeger, at en stor del af de danske konkurser også er sket i iværksætterselskaber (IVS’er). Mange IVS’er undlod at aflevere deres årsrapport for 2019, hvilket resulterede i obligatoriske tvangsopløsninger og til sidst en konkursbølge i første kvartal 2021.
Mens Danmark altså står med en stigning på 142 procent, har Norge oplevet 32 procent færre konkurser i første kvartal sammenlignet med 2020, mens tallene for Finland og Sverige er henholdsvis 25 procent og 19 procent.
"I grove træk viser analysen, at det skandinaviske erhvervsliv er robust. De fleste indikationer peger på, at økonomien vil vækste, efterhånden som restriktionerne mindskes. Mange virksomheder har klaret sig godt gennem pandemien, mens andre har overlevet på regeringens hjælpepakker," forklarer direktøren.
Konkurserne i første kvartal har på tværs af Skandinavien især ramt oplevelsesindustrien, der har lidt under de restriktioner og nedlukninger, landene har været og er igennem. Her adskiller Danmark sig fra de øvrige lande ved ikke at være lige så hårdt ramt, hvilket ifølge Bo Rasmussen kan tilskrives regeringens hjælpepakker. I takt med at den støtte bortfalder, forudser direktøren, at det vil kunne ses på konkurstallene, selvom feriepenge og generelt øget forbrug i takt med yderligere genåbning vil hjælpe.
