PolicyWatch

Lars Rohde ser nu "blinkende advarselslamper" på boligmarkedet: "Vi har ikke mod på at vente"

Mens Erhvervsministeren slår bak, presser nationalbankdirektør Lars Rohde nu endnu hårdere på for at få lavet indgreb mod et "usundt" boligmarked.

Lars Rohde er urolig for boligmarkedet. | Foto: Jens Dresling

Nationalbankdirektør Lars Rohde er lidt frustreret over, at både de Økonomiske Vismænd og erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil undlade at gribe ind på boligmarkedet.

Han ser en risiko for, at de store prisstigninger siden april sidste år - og som kan fortsætte ind i næste år - kan destabilisere boligmarkedet og sende rystelser ind i resten af dansk økonomi.

»Der er åbenbart mange, der mener, det aldrig er et godt tidspunkt at gøre det rigtige for boligmarkedet. Men nu er et godt tidspunkt at gøre noget, som der strukturelt er godt for boligmarkedet,« siger Lars Rohde.

I sin seneste rapport onsdag foreslår Nationalbanken på linje med Det Systemiske Risikoråd, som Lars Rohde også er formand for, at sænke rentefradraget og at gøre det sværere at få afdragsfrie lån. Det vil tilsammen skære omtrent 8 pct. point af prisstigningerne over de næste 10 år, mener banken.

Advarselslamper blinker

Simon Kollerup afviste tirsdag dog overfor Finans kategorisk at lave indgreb. Overvismand Carl-Johan Dalgaard vil også gerne have længere tid til at se markedet an.

De seneste tal fra boligsiden.dk fra viser, at priserne på hhv. huse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget med 15,7 pct., 17,9 pct., og hele 26,4 pct. fra maj i fjor og frem til og med maj i år.

Nationalbanken forventer, at boligpriserne vil stige med 14,2 pct. i gennemsnit i år og 6,2 pct. næste år. I marts lød prognosen på 9,7 pct. i 2021 og 3,0 pct. i 2022.

Analyser fra Nationalbanken viser, at omfanget af den såkaldt »uforklarede boligprisudvikling,« der ikke direkte kan knyttes til udsving i f.eks. rente eller realløn, nærmer sig årene op til boligboblen i midten af 00’erne.

Det giver i sig selv »anledning til skærpet opmærksomhed,« mener banken.

Især »blinker der advarselslamper« på markedet i København og omegn samt andre store byer, skriver Nationalbanken.

Banken peger bl.a. på, at boligbyrden for ejerlejligheder i København nu er »relativt høj« og har været stigende over de senere år.

Samtidig er udlånet i København siden 2015 vokset hurtigere end de disponible indkomster. Endelig nærmer den samlede boliggæld i forhold til den disponible indkomst sig niveauerne inden finanskrisen, ifølge Nationalbanken.

»Vi har ikke mod på at vente. Vi har rigelig information til at handle,« siger Lars Rohde.

Førstegangskøbere rammes endnu hårdere uden indgreb

Ministeren siger nej, fordi han bl.a. er bange for at ramme førstegangskøberne. Hvad siger du til det?

»Jeg kunne vende det om. Hvis ikke vi gør noget, så kommer det til at gøre endnu mere ondt på førstegangskøberne,« siger Lars Rohde.

»Hvis ikke vi får reduceret udsvingene på boligmarkedet, vil risikoen for førstegangskøberne være forhøjet. De har en tynd udbetaling og meget lidt friværdi, så hvis priserne falder med bare 5 pct., så er mange af dem teknisk insolvente. Det er den mest gearede investering man kan lave,« fortsætter han.

Danske Bank advarer i sin nye prognose onsdag om risiko for boligprisfald, når pandemien ebber ud, og boligskattereformen indfases frem mod 2024?

»Det er en bekymring, som i vi høj grad deler. Den risiko er der jo specielt så længe den enkelte boligejer, og de som køber i perioden frem til vurderingerne foreligger, de handler lidt i blinde,« siger Lars Rohde.

»Derfor er det meget vigtigt, at der kommer nogle klare signaler om, hvad man kan forvente. Risikoen er ikke dem, som har boligen i 2024. Men de kan risikere, at fremtidige købere vil reducere prisen som følge af stigende skatter,« fortsætter han.

Er boligmarkedet igen blevet en bombe under økonomien?

»Bombe, det er måske et lidt for dramatisk ord at bruge. Men der er usunde strukturer på markedet,« siger Lars Rohde.

»Sådan som systemet er lige nu, så falder skatterne procentuelt, når priserne stiger, og stiger, når priserne falder. Det er det modsatte af, hvad man gerne vil have. Især når man kombinerer det med et for højt rentefradrag og et manglende incitament til at nedbringe gæld. Det er nogle strukturer, som potentielt er destabiliserende for hele økonomien,« fortsætter han.

Nationalbanken ser nu lysere på dansk økonomi 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier