Erhvervsliv efterlyser kompensationspakker og coronastrategi

Når erhvervslivet begrænses, bør staten kvittere med gennemsigtighed og kompensation, mener SMVdanmark.
Ifølge Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, kan flere af organisationens medlemmer mærke, at kunder og borgere reagerer øjeblikkeligt på tale om høj smitte og restriktioner. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ifølge Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, kan flere af organisationens medlemmer mærke, at kunder og borgere reagerer øjeblikkeligt på tale om høj smitte og restriktioner. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
af Ritzau

Genindfør kompensationspakkerne, og fremlæg en langsigtet plan for coronahåndteringen. Sådan lyder opfordringen fra Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

"Vi ser igen-igen, at enkelte brancher bærer hele regningen for coronakrisen. Det er simpelthen ikke rimeligt, for det er en samfundsbeslutning. Derfor er det ikke i orden, at der ikke bliver åbnet for kompensationspakker i det øjeblik, at staten begrænser erhvervslivet," siger hun.

Under coronakrisen indførte politikerne en række hjælpepakker, dels til hjælp til likviditet, dels til kompensation og godtgørelse.

SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder. Ifølge cheføkonomen kan flere af dem mærke, at kunder og borgere reagerer øjeblikkeligt på tale om høj smitte og restriktioner.

Regeringen indstillede mandag til, at coronapas genindføres for at bremse smitten.

Er det det nye normal?

"Der er aflysninger, og der er julefrokoster, som ikke bliver bestilt, så vi kan nogle steder se det i markedet med det samme. Og vi har set det to gange før, så vi ved, at der er en reaktion med det samme, når det gælder oplevelser og arrangementer, som folk synes er nice-to-have og ikke need-to-have," siger hun.

SMVdanmark opfordrer desuden til at fremlægge en langsigtet strategi.

"Coronakrisen slår hårdt ned i få virksomheder, men til gengæld rigtig hårdt. De er meget pressede, så de har brug for at kunne se sig igennem. Skal de overleve det frem til januar eller februar, eller er det den nye normal? Folk har brug for at vide, hvad der skal ske hvornår, og hvilken strategi vi følger."

I september besluttede et bredt politisk flertal at fortsætte udfasningen af hjælpepakker til dansk erhvervsliv. For de hårdest ramte virksomheder med en omsætningsnedgang på 45 procent eller mere er det dog stadig muligt at få hjælp til faste omkostninger.

Det er endnu uvist, hvornår coronapasset bliver genindført, da det skal falde på plads i Folketinget. Det ventes at ske i den nærmeste fremtid.

Regeringen vil genindføre coronapasset

Dansk Industri: Virksomheder bør have mulighed for at kræve coronapas af medarbejdere

Dansk Erhverv støtter coronapas, men bakker på forslag om samfundskritisk sygdom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også