Studerende kan fortsat pode for corona uden at miste SU

Studerende, der indgår i coronaberedskabet bliver ikke trukket i SU. Aftale er netop forlænget.
De unge behøver ikke frygte for modregning, hvis de arbejder i coronaberedskabet. | Foto: Martin Lehmann
De unge behøver ikke frygte for modregning, hvis de arbejder i coronaberedskabet. | Foto: Martin Lehmann
af ritzau

Studerende skal ikke trækkes i SU, hvis de arbejder som en del af beredskabet under coronaepidemien. Det kan eksempelvis være unge, som arbejder med at pode borgere i landets testcentre.

Ordningen stod til at udløbe, men uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og SU-forligskredsen har netop aftalt at videreføre muligheden for at arbejde i coronaberedskabet uden at risikere at blive trukket i SU. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har brug for alle kræfter i kampen mod covid-19. Studerende med evner og mulighed for at indgå i coronaberedskabet, skal ikke risikere at blive trukket i SU," udtaler ministeren.

"Det er desværre ikke til at sige, hvornår vi er helt ude af epidemien, og derfor gør vi det muligt at søge om forhøjet fribeløb for hele 2022."

Under coronaepidemien er der blevet skabt en række job, som også varetages af studerende. Det kan ud over podning i testcentre også være smitteopsporing eller vaccination.

Normalt er grænsen for indtægter ved siden af SU'en 9069 kroner og 13.711 kroner om måneden på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Studerende, der tjener mere end fribeløbet, vil normalt få et krav om at betale SU tilbage.

En videreførelse kræver, at SU-loven bliver ændret. Ændringen vil blive fremsat i det nye år. Uddannelsessøgende vil skulle søge om det forhøjede fribeløb senest 31. december 2023.

SU-forligskredsen består af S-regeringen, SF, De Radikale, Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Testkapaciteten opjusteres til 370.000 test om dagen.

Falck genåbner testcentre og venter 10.000 test per dag

Hjemmetest kan spare samfundet for 557 mio. kr. alene i december 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også