Martin Lidegaard bliver ny politisk leder for Radikale Venstre

Radikale Venstre har fundet sin nye politiske leder, efter Sofie Carsten Nielsen trak sig i kølvandet på partiets valgresultat.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Martin Lidegaard er Radikale Venstres nye politiske leder, efter Sofie Carsten Nielsen onsdag trak sig som partiets leder i kølvandet på et ikke tilfredsstillende valgresultat.

Det oplyser partiet på et doorstep torsdag aften.

Samira Nawa, der er valgt i København, overtager posten som næstformand for folketingsgruppen.

Martin Lidegaard og Samira Nawa fortæller, at de er blevet valgt enstemmigt, og at de begge har folketingsgruppens opbakning.

Martin Lidegaard er den af de syv radikale folketingsmedlemmer, som har fået flest personlige stemmer ved tirsdagens valg.

Da De Radikale i 2020 skulle have ny politisk leder efter Morten Østergaard, forsøgte Martin Lidegaard også at tage posten. Men han blev ikke valgt af den daværende folketingsgruppe, der i stedet valgte Sofie Carsten Nielsen.

Efter folketingsvalget tirsdag venter nu forhandlinger om regeringsmagten med kongelig undersøger Mette Frederiksen i spidsen. Forhandlingerne begynder fredag kl. 8 på Marienborg.

Som ny politisk leder er det Martin Lidegaard, der skal til regeringsforhandlingerne.

Radikal leder trækker sig

Politisk redaktør: Meget taler for Lidegaard som ny radikal leder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også