Knap 50 mio. kr. på bundlinjen blev resultatet af statens udlån til vækst i landbruget i 2023.

Det fremgår af et for nyligt offentliggjort regnskab for selskabet Dansk Landbrugskapital. Selskabet blev tilbage i erhvervsminister Henrik Sass Larsens (daværende S) tid som minister sat i verden for at fremme vækst og investeringer i erhvervet.

Finansielle indtægter på 55 mio. kr. er et skridt fremad fra 2022-regnskabet, hvor der tikkede renteindtægter ind på 41,2 mio. kr.

Hvor overskuddet i 2022 blev ædt op af nedskrivninger på udlånene, fylder disse dog markant mindre i 2023. Derfor ender det samlede overskud på de knap 50 mio. kr. Noget af en fremgang fra 2022-resultatet på 2,3 mio. kr.

Dansk Landbrugskapital blev etableret i 2017 og fik stillet en mia. kr. i kapital til rådighed af af Erhvervsministeriet, ATP, PKA, Pensiondanmark og Industriens Pension. Sidenhen sænkede man det beløb til 620 mio. kr., altså en reduktion på mere end en tredjedel. 

Formelt set udløb låneperioden i februar 2022, og allerede i midten af året stod det derfor rimeligt klart, at man heller ikke ville nå i mål med at placere de 620 mio. kr. 

Balancen i Dansk Landbrugskapital er mindsket fra 375 mio. kr. til nu 332 mio. kr. Denne består stort set udelukkende af ”finansielle anlægsaktiver” og tilgodehavender. Altså af de udlånte penge samt tilgodehavender fra disse.

Målrettet investeringer til unge

I maj 2022 fortalte Lene Gade Hovmøller, der havde ansvaret for Dansk Landbrugskapital og på daværende tidspunkt var landbrugsdirektør i det nu lukkede Vækstfonden, at hun ikke ærgrede sig over, at alle pengene ikke var blevet udlånt.

”Vi må glæde os over de løsninger, vi har lavet, og at det har gjort, at folk er kommet godt videre. Det her er en byggesten for landmændene og et udtryk for, at der er behov for ansvarlige lån derude. Det er sindssygt vigtigt, set fra vores udsigtspost, at der er kapital klar, så vi kan fastholde og accelerere den innovation og omstilling, der er brug for. Der er virkelig fart på den grønne omstilling og brugen af agritech. Det handler om at følge med, for der virkelig fart på,” lød det. 

Pengene skulle især målrettes til den gruppe af landmænd, der havde positiv drift og ambitioner, men som alligevel havde svært ved at låne penge til nye investeringer, fordi egenkapital og bankernes lånevilje manglede. 

Fonden har også mødt en del kritik gennem sin levetid, særligt omkring rentesatsen på op til 10,5 pct. — væsentligt højere end de gænge rentesatser i landbruget. 

Dette skyldes, at der i Dansk Landbrugskapital er tale om ansvarlig lånekapital, som er sidst i kreditorrækken - og derfor også traditionelt dyrere. Samtidig er lånene uopsigelige fra långiver af og kan derfor tælles med som egenkapital hos landmændene.