Hvis Danmark skal opnå målet om at have et neutralt CO2-regnskab i 2050, skal der mere fart på den grønne omstilling de næste år, vurderer Klimarådet i en rapport.

I forbindelse med rapporten peger formand for Klimarådet Peter Møllgaard, at det ikke kun kommer til at berører den politiske scene men også komme til ændre på den livsstil, som forbrugere og borgere har i dag.

"Det kommer til at berøre alle danskere på en måde, som vi ikke har set de forgangne 30 år. Der har vi fået nogle vindmøller. I fremtiden vil det komme til at berøre vores livsstil i et eller andet omfang."

"Det er urealistisk at tro, at vi ikke på en eller anden måde kommer til at ændre adfærd," siger han.

I rapporten peger Klimarådet på, at en måder at nedbringe Danmarks udgifter i CO2-regnskabet er at nedbringe antallet af flyveture.

Derudover skal landbrugssektorens CO2-udledninger nedbringes ved at spise mindre animalsk - altså produkter der ikke stammer fra dyr. Det inkluderer både mindre kød men også mindre mælk og æg.

Netop landbrugets fremhæves som en særlig hård nød at knække, hvis Danmark have CO2-regnskabet til at gå i nul i 2050.

"Lige præcis inden for landbruget er der store usikkerheder om, hvordan vi skal nå i mål. Vi skal i gang med at noget forskning og udvikling nu for at kunne implementere det efter 2030," siger Peter Møllgaard.

"Alle gode kræfter skal i gang nu, for vi kan ikke engang skimte de rigtige løsninger i horisonten nu."

Ifølge Peter Møllgaard foreslår Klimarådet stadig, at staten benytter afgifter på CO2-udledning som et værktøj.

Men det vægter højt for Klimarådet, at afgifterne ikke bare flytter udledningen til et andet land.

Ifølge Peter Møllgaard er der en forskel på at bringe Danmarks CO2-regnskab i nul på den mest økonomisk effektive måde og den mest klimavenlige måde.

"Der er et dilemma der, som vi kommer til at tænke over," siger Peter Møllgaard.

"Klimarådet forslår, at vi i klimapolitikken prioriterer klimaet højest. Dernæst de økonomiske effekter."