Nordea-direktør vil hjælpe Wammen med udfasningen af hjælpepakker

Udfasningen af hjælpepakkerne er lige nu på alles læber, og nu melder Nordea sig på banen. Direktør for erhverv i banken vil med bankens tal i ryggen rådgive om, hvilke brancher der kan trækkes ud af hjælpepakkerne.
Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark, stiller sig til rådighed for regeringen i forhold til at hjælpe med, hvilke virksomheder, der kan slippe hjælpepakkerne. Arkivfoto | Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark, stiller sig til rådighed for regeringen i forhold til at hjælpe med, hvilke virksomheder, der kan slippe hjælpepakkerne. Arkivfoto | Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
AF DIDDE VENZEL

Flere danske virksomheder holder i disse dage vejret, for det er endnu uvist, hvordan og hvornår hjælpepakkerne udløber. En politisk udpeget ekspertgruppe er lige nu i gang med at regne på udfasningen af hjælpepakkerne.

Nu melder Nordea ud, at banken gerne stiller sine data om erhvervskunder til rådighed, skriver Berlingske.

”Banker skal ikke lege politikere, men vi vil gerne bidrage med data og indsigt til at finde de bedste veje for Danmark ud af krisen. Derfor giver det mening at invitere os inden for, når vi sidder med så relevant data for, hvilke sektorer der klarer sig bedre end andre,” siger Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark til Berlingske.

Et af medlemmer i ekspertudvalget, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, kalder ifølge Berlingske tilbuddet ”superinteressant”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også