Sveriges centralbank banker renten op i højeste niveau siden 2008

Sveriges Riksbank hæver rente for fjerde gang i år. I begyndelsen af næste år vil den formentlig blive hævet yderligere, advarer banken.
Sneen har lagt sig over Stockholm samtidig med, at det økonomiske klima bliver køligere. | Foto: 10060 Henrik Montgomery/tt
Sneen har lagt sig over Stockholm samtidig med, at det økonomiske klima bliver køligere. | Foto: 10060 Henrik Montgomery/tt
af ritzau

I et forsøg på at tøjle den stigende inflation har den svenske centralbank, Riksbanken, torsdag meddelt, at man hæver renten for fjerde gang i år.

Renten hæves med yderligere 0,75 procentpoint til 2,5 procent. Det sker på et rentemøde. Det bringer renten op i det højeste niveau siden 2008.

Samtidig varsler Riksbanken yderligere stigninger.

”Prognosen viser, at styringsrenten sandsynligvis vil blive hævet yderligere i begyndelsen af næste år til lige under tre procent. Riksbanken vil tilpasse pengepolitikken på en måde, der er nødvendig for at sikre, at inflationen kommer tilbage til målet inden for en rimelig periode,” skriver Riksbanken i en pressemeddelelse.

Den svenske rente blev senest hævet i september. Her løftede man den med et helt procentpoint. Det var den største rentestigning i 30 år. Inflationen har også fået godt fat i Sverige. I oktober blev den opgjort til at være 10,9 procent.

Ifølge Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, skal den svenske centralbank forsøge at balancere rentestigningerne med et boligmarked i frit fald.

”De svenske boligpriser er faldet omkring 12 procent i år, og der er udsigt til flere boligprisfald. Boligprisfaldet er faktisk sket hurtigere end under finanskrisen, hvor det samlede prisfald også var mindre. Størstedelen af de svenske boliglån er med variabel rente, og derfor rammer Riksbankens renteforhøjelser boligejerne hårdt. Derudover er de svenske boligpriser i en periode steget en del mere end indkomsterne,” skriver han i en kommentar.

Inflationen i EU når nyt rekordniveau

ECB vil hæve renten igen i december

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter