Industriens ansatte har efter de lokale lønforhandlinger hevet 2,26 pct. hjem i lønstigninger.

Det viser en opgørelse, som landets største arbejdsgiver- og interesseorganisation, Dansk Industri, DI, har lavet på baggrund af lokale forhandlinger med 120.000 ansatte i medlemsvirksomhederne. Dermed er lønnen steget for femte år i træk, og stigningen er den højeste siden 2008.

»Det er en tendens, vi har set i nogle år, og det skyldes dels, at det går godt i rigtig mange medlemsvirksomheder og dels, at beskæftigelsen er steget ret meget herhjemme, så det er også en reaktion på, at arbejdsmarkedet så småt strammer til. Stigningerne var højere i 2007 og 2008, men dér blev stigningerne i stor stil spist op af inflationen. Men der er da en rigtig god reallønsudvikling lige nu, og vi skal passe på med ikke at opfatte 2 pct. stigning som en lav lønstigning. Det skal vi ikke være så kede af,« siger underdirektør i DI, Steen Nielsen. Skulle man tro arbejdsgivernes voksende bekymring for mangel på folk, burde lønnen nok være steget mere end 2 pct. For Steen Nielsen er der dog en sammenhæng mellem de to ting, for mangelsituationen i 2007 og 2008 var »helt uden for kategori« med lønstigninger på over 4 pct. til følge.

»Lønstigningerne passer meget godt til den mangelsituation, vi oplever i dag,« siger han.

Hos Dansk Metal, der er hovedforhandler på overenskomstaftalerne, er cheføkonom Thomas Søby enig i, at de 1,4 pct. er »en pæn reallønsfremgang«, men i lyset af arbejdsgivernes udmeldinger om mangel på folk, kunne den godt være højere. Især når industrien har haft produktivitetsstigninger på ca. 5 pct., burde der være plads til mere, men folk holder måske lidt igen af frygt for, konjunkturerne vender.

»Den bevidsthed gør, at man er mindre mobil, og det er typisk ved jobskifte, at man oplever en lønstigning. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom lidt mere gang i mobiliteten, for arbejdsgivernes snak om, at de mangler folk, men ikke vil betale lidt mere for det, betyder, at de spænder ben for sig selv. Hvis du har høj produktivitet og bugnende ordrebøger, så har jeg svært ved at se, at det er en dårlig business case at hæve lønnen lidt mere,« lyder det fra Søby.

To bankøkonomer har tidligere forklaret til Finans, hvorfor vi ikke ser højere lønstigninger trods meldinger om mangel på folk. Ifølge den ene, privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen i Danske Bank, er der tegn på, at virksomhederne hellere vil sige nej til opgaver end hæve lønnen.

»Det vidner om, at der er en vis forsigtighed blandt virksomhederne, der nødigt vil risikere at hæve deres priser og miste opgaver den vej rundt i stedet.«