Næste år vil endnu flere elever søge ind på en erhvervsuddannelse.
Sådan lyder den optimistiske forudsigelse fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), der i sidste uge fik en stak analyser og opdaterede tal om, hvordan det går med at nå det politiske mål om flere elever på erhvervsskolerne.
Umiddelbart ser det ellers ikke ud til at gå så godt. Siden politikerne i 2014 reformerede erhvervsuddannelserne og blandt andet indførte et adgangskrav på karakteren 2 i dansk og matematik, er søgningen faldet.
Og en af de analyser, ministeren fik i sidste uge, indleder med at slå fast, at målsætningen om, at 25 procent af en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, næppe bliver nået.
"I en årrække har man undervurderet erhvervsuddannelserne. Og det tager nogle år at få ryddet op efter det," siger Riisager.
"Det er synd for de mange unge, som er gået glip af en erhvervsuddannelse. Men vi kan se nu, at kurven er knækket," lyder det fra undervisningsministeren.
Ønsker tæt kontakt til erhvervslivet
Analyserne har givet Riisager idéer til, hvad der skal ændres. Og det er faktisk ikke de store herresving, der er brug for, mener hun. De unge ønsker begejstring for fagene og tæt kontakt til erhvervslivet.
"De vil gerne møde dygtige undervisere, der kommer direkte ude fra virkeligheden. De vil møde mester. Hvis de er i gang med at blive kok, vil de møde en kok fra en restaurant, der ved, hvad der rører sig," siger Riisager.
"Vi skal bygge videre på de spor, der allerede er sat. Ellers risikerer vi at ødelægge noget af det, vi kan se er virkelig velfungerende."
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at afskaffe adgangskravet. Og hun vil heller ikke fravige målet om, at en fjerdedel af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. I år søgte 19 procent ind.
"Der er for mange unge, der kommer gennem gymnasiet med et resultat, der gør, at de ikke rigtig kan bruge deres hue til noget. Men omvendt står der nogle muligheder åbne på erhvervsuddannelserne," siger Merete Riisager.
Udspil den 13. september
Ministeren præsenterer sit udspil til erhvervsuddannelser 13. september. Først da vil hun sige noget om økonomien i regeringens forslag.
"Det er klart, at ressourcer også betyder noget. Det skal vi også adressere i vores udspil. Men det handler også om de strukturer, vi har omkring de unge," siger hun.
"De skal have lyst til at blive en del af den ungdomskultur, der er. Og de skal se, hvordan de kommer videre bagefter i arbejde eller eventuelt videre uddannelse."
Mere fra PolicyWatch
Presset branche jubler over genåbning - men skyer truer
Mangel på arbejdskraft og færre udenlandske gæster udfordrer blandt andet restauranter midt i genåbningsglæde.
Kommuner bruger arkitektur til at brande sig – men hvor stor effekt har det egentlig?
Flere og flere kommuner markerer sig med storslået arkitektur, eksempelvis Greve Kommune, hvor et nyt, bæredygtigt byggeri skal tiltrække ressourcestærke familier. To forskere advarer dog om at lægge for mange kommunekroner i arkitektonisk branding.
Norge: Vi kan ikke levere mere gas til EU
Mens EU-Kommissionen jagter gas fra andre leverandører end Rusland, afviser Norge at kunne eksportere mere, end man gør for nuværende.
Processen i Wolt-sag får kritik fra flere sider
Ifølge en række aktører er det problematisk, at Wolt ikke er blevet hørt i den netop afsluttede sag, der kan føre til en stor skatteregning samt et krav om overenskomst for leveringstjenestens bude.
Minister på samråd: OECD-skat vil underminere dansk skibsfart
Dansk skibsfart har brug for statsstøtte via særlige skatteordninger, sagde skatteminister Morten Bødskov torsdag i samråd. Han mente, at OECD-udspil om global selskabsskat vil skade skibsfarten. SF og Enhedslisten er kritiske.
