10. klasse skal i højere grad rettes mod erhvervsuddannelserne.

Det er ifølge Politiken et af de forslag, som tegner regeringens nye erhvervsskoleudspil, der præsenteres torsdag.

Og det er et godt sted at sætte ind, mener Claus Rosenkrands Olsen, der er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

"Det lyder fornuftigt at se på indholdet i 10. klasse og på, hvordan det skoleår kan være med til at præsentere flere børn og unge for de muligheder, der findes med en erhvervsuddannelse," siger han.

Politiken skriver, at regeringen torsdag fremlægger 55 initiativer, som skal få flere børn og unge ind på erhvervsuddannelserne.

Et af initiativerne handler om, at regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal "komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes".

Desuden lægger regeringen op til at bruge knap to milliarder kroner over de næste fire år på at få unge til at vælge erhvervsuddannelserne.

"For Dansk Erhverv ser det ud til at være et stærkt udspil, som på overfladen ser ud til at indeholde rigtig mange rigtige elementer," lyder det fra Claus Rosenkrands Olsen.

"Vi har selvfølgelig til gode at blive lidt klogere på det konkrete indhold, og hvordan midlerne bliver fordelt, men et udspil, der handler om at investere to milliarder kroner i erhvervsuddannelserne, ser positivt ud," siger han.

Hos Uddannelsesforbundet er man knap så positivt stemt over for regeringens planer. I hvert fald dem, der retter sig mod 10. klasse.

Planen om at erhvervsrette 10. klasse i højere grad kan gå ud over de unge, der tager 10. klasse af andre årsager, mener formand Hanne Pontoppidan.

"Jeg synes ikke, at formålet med 10. klasse er at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse."

"Den bredde, der ligger i 10.-klassetilbuddet i dag, synes vi er rigtig vigtig at fastholde," lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Formanden peger på, at der er brug for flere faglige kompetencer hos lærerne i grundskolen og tid til at tilrettelægge undervisningen i fagene på en mere praksisbaseret måde.