PolicyWatch

S og DF fastholder krav om dansk bankkonto til udlændinge: "Jeg forstår ikke problemet"

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er modstandere af at droppe kravet om, at udlændinge skal have en dansk bankkonto for at kunne arbejde i Danmark. De er også afvisende over for en udvidelse af positivlisten. Dermed ser flere vigtige initiativer i regeringens rekrutteringsudspil ud til at blive svære at gennemføre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mattias Tesfaye, integrations- og beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet, afviser flere af regeringens ønsker i jagten på mere udenlandsk arbejdskraft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere af regeringens initiativer i jagten på at sikre mere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder får svært ved at samle et politisk flertal.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har allerede afvist regeringens ønske om at sænke beløbsordningen til 330.000 kr. for borgere fra 12 udvalgte ikke EU-lande.

Nu melder de to partier også, at de som udgangspunkt ikke støtter regeringens ønske om at droppe det nuværende krav om, at udlændinge skal have en dansk bankkonto for at kunne arbejde i Danmark.

"Det kan vi ikke støtte. Der er en årsag til, at vi indførte det bankkrav. Jeg har selv som fagforeningsansat siddet og rodet med mærkværdige lønsedler fra lande, hvor jeg ikke kunne forstå teksten," siger Mattias Tesfaye, integrations- og beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet og fortsætter:

"Igennem et stykke tid har jeg været i dialog med både virksomheder og arbejdsgiverforeninger. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke helt har forstået, hvorfor det skulle være bøvlet for en udlænding at få en dansk bankkonto. Jeg kan se, at pengeinstitutterne er nogle af storforbrugerne af beløbsordningen. Det kan da i hvert fald lade sig gøre for dem at lave en bankkonto til deres danske ansatte. Så jeg forstår ikke problemet."

Mattias Tesfaye påpeger, at hvis regeringen kan komme op med en løsning, hvor kravet om en dansk bankkonto kan droppes, men hvor der stadig er sikkerhed for, at lønnen reelt er overført til den ansatte, så er Socialdemokraterne klar til at kigge på det.

Jeg kan se, at pengeinstitutterne er nogle af storforbrugerne af beløbsordningen. Det kan da i hvert fald lade sig gøre for dem at lave en bankkonto til deres danske ansatte. Så jeg forstår ikke problemet.

Mattias Tesfaye (S), beskæftigelses- og integrationsordfører.

Har du selv en idé til, hvordan man kan gøre det?

"Jeg har været i tænkeboks i flere måneder, og jeg er ikke kommet på noget originalt. Vores hensigt er, at der skal være kontrol med lønudbetalingen. Det er ikke selve kontoen, der er det vigtige. Det er midlet. Så hvis man kan komme i mål med det på en anden måde, så lytter vi gerne til det," siger Mattias Tesfaye.

DF: Det er for at undgå snyd

Samme toner lyder fra Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti.

"Kravet om en dansk bankkonto er indført for at undgå snyd. Hvis regeringen vil have fjernet kravet, så skal den forklare, hvordan vi så kan undgå snyd. Vi skal være sikre på, at der bliver betalt dansk skat. Det må regeringen redegøre for," siger Bent Bøgsted.

Fredag har Folketingets partier såkaldte sættemøder om regeringens rekrutteringsudspil med integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Bent Bøgsted, I har selv været med til at indføre kravet om en dansk bankkonto, er du åben for at fjerne det krav igen?

"Nej, det er jeg ikke umiddelbart. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal gøre det. Kravet er indgået for at undgå snyd. Så må regeringen forklare, hvorfor det er en god idé at afskaffe det igen. Vi lytter selvfølgelig på, hvad regeringen siger, men vi venter med at tage stilling. Men umiddelbart ser vi ingen grund til at ændre det," siger DF'eren.

20181004-104122-L-1669x1000we.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti i samtale med DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flertal udenom regeringen indførte kravet

Kravet om en dansk bankkonto til udenlandske medarbejdere er indført af et flertal udenom VLAK-regeringen i 2017.

Da Inger Støjberg og Troels Lund Poulsen onsdag fremlagde regeringens rekrutteringsudspil på et pressemøde påpegede Støjberg, hvorfor det ifølge hende er en god idé at droppe det nuværende krav igen.

"Vi må ganske enkelt konstatere, at der er en række problemer forbundet med det. For eksempel er det svært at få oprettet en lønkonto, inden den første månedsløn skal udbetales. Det tager ganske enkelt for lang tid," sagde Inger Støjberg.

Også imod udvidelse af positivlisten

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti er heller ikke lun på at udvide den såkaldte positivliste, som regeringen også lægger op til i sit rekrutteringsudspil.

Positivlisten indeholder en række jobbetegnelser, som virksomheder i særlig grad efterspørger ansatte til. Regeringen foreslår, at a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at tilføre flere stillingsbetegnelser til listen, hvis der er et behov for særlig arbejdskraft.

"Vi kan ikke umiddelbart bakke op om at udvide positivlisten. Hvis elektrikere og smede og almidelige håndværkere kommer på positivlisten, så kan man samtidig gå udenom beløbsgrænsen. Det lægger vi ikke op til at sige ja til," siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted bliver bakket op af Mattias Tesfaye, og dermed ser det også svært ud for regeringen at komme igennem med ønsket om at udvide ordningen.

Hvis elektrikere og smede og almindelige håndværkere kommer på positivlisten, så kan man samtidig gå udenom beløbsgrænsen. Det lægger vi ikke op til at sige ja til.

Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører

"For os er positivlisten for folk med en videregående uddannelse. Regeringen lægger op til, at den også skal åbnes for faglærte. Det er ikke vores udgangspunkt. Vi mener, at faglært arbejde, der skal udføres i Danmark, skal udføres af folk fra Danmark eller sekundært af folk fra Europa og dermed ikke af folk uden for Europa," siger Mattias Tesfaye.

Både Mattias Tesfaye og Bent Bøgsted er dog åben for at ændre på fasttrackordningen, og en aftale om udenlandsk rekruttering kan hurtigt blive klappet af, hvis regeringen er klar på det.

"De små bureaukratiske benspænd kan vi fjerne på en formiddag. Der er ikke grund til at holde store pressemøder og dramatiske forhandlingsforløb omkring. Det burde vi have ryddet af vejen før sommerferien. Jeg håber, vi kan gøre det nu, så det kan træde i kraft 1. januar," siger Mattias Tesfaye.

Her er regeringens rekrutteringsudspil: 12 landes borgere skal have lettere adgang til Danmark

ISS: Vi kan hyre elektrikere, murere og tømrere med lavere beløbsordning

Regeringen vil hente udenlandske hænder: Men afviser at sætte tal på

Karsten Dybvad: Lavere beløbsordning burde gælde for alle lande

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier