Regeringens samlede rekrutteringspil er blevet hældt ned ad brættet af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og nu går forhandlingerne om mere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder ind i et usædvanligt politisk forløb.

Det er status, efter integrationsminister Inger Støjberg (V) mandag formiddag afbrød forhandlingerne om udspillet, der skulle have sikret danske virksomheder nok kvalificeret arbejdskraft.

Nu vil regeringen i stedet samle de 21 forslag, der kan læses her, i ét samlet lovforslag, som skal sendes til afstemning i Folketingssalen.

Samtidig vil Socialdemokratiet forsøge at få 15 af de 21 forslag igennem via en afstemning i Folketingssalen.

Det står hen i det uvisse, om lovforslaget når at blive klart på denne side af nytår, og hvor mange af de 21 forslag der i så fald kan stemmes igennem.

Men Inger Støjberg er åben for at stemme for de 15 forslag, som Socialdemokratiet vil have gennemført, selvom det ifølge hende samlet set vil have en lille effekt i forhold til at sikre mere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder.

"Jeg ved, at Socialdemokraterne under alle omstændigheder vil stemme imod beløbsordningen, de er imod positivlisten, de er imod store dele af fasttrack-ordningen, siger de, og så bakker de ikke op om at fjerne kravet om en dansk bankkonto. Det vil sige, at det er fire af de helt store elementer, de er imod," siger Inger Støjberg til PolicyWatch.

Når I lægger forslaget i Folketingssalen, er det så alt eller intet for jer, eller kan I i gåseøjne bare stemme for de 15 forslag, som Socialdemokratiet er for?

"For os handler det om at hjælpe dansk erhvervsliv bedst muligt. Så jeg håber, at Socialdemokratiet nu vil bruge tiden på at få tænkt sig grundigt om i den tid, der nu går fra at lovforslaget på et tidspunkt bliver fremsat, til vi skal stemme om det."

Batter de 15 forslag ikke noget i forhold til at sikre mere udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne?

"Alle forslag her er vigtige, men det er nogle af de mindste ting, som Socialdemokratiet er for. Men vi har ikke lagt noget frem, som vi ikke mener."

Så I kan godt gå i Folketingssalen og stemme for Socialdemokratiets 15 forslag?

"Vi vil have alt det igennem, vi overhovedet kan få."

Det er jeg med på. Men vil I så stemme for de 15 forslag, selvom I ikke kan få alle 21 forslag igennem?

"Ja. Det er 15 af de mindre ting, så hvis det virkelig skal batte noget, så skal noget af det andet igennem," siger Inger Støjberg.

Socialdemokratiet oplyser, at de er positive over for at ændre fasttrack-ordningen, men partiet mener dog, at der formentlig skal ændres nogle "detaljer," før det kan gennemføres.

Det mener partierne om de 21 forslag

Da Inger Støjberg og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde regeringens rekrutteringsudspil i starten af oktober var der 21 initiativer i pakken.

Med den nye fremgangsmåde, hvor initiativerne skal stemmes igennem i Folketingssalen er det dog vigtigt at forholde sig til, hvor de centrale politiske partier stiller sig i forhold til hvert enkelt forslag.

PolicyWatch har derfor bedt både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at levere en oversigt over, hvilke af de 21 forslag fra regeringen, som partierne vil stemme igennem, når de kommer i Folketingssalen. Oversigten kan ses herunder.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Tilbage står, at regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og regeringen kan enes om fem af de 21 initiativer fra regeringen.

Derudover er både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti positive omkring at ændre i fasttrack-ordningen, når det kommer til at afkorte den karantæneperiode, som virksomheder sættes i, hvis de laver fejl i forbindelse med brugen af fasttrack-ordningen. Dansk Folkeparti er dog imod at fasttrackordningen skal kunne bruges af virksomheder med ned til fem ansatte mod 20 ansatte i dag.

De forslag fra regeringen, der især er blevet taget positivt imod fra erhvervslivet, vil hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti dog ændre på. Det handler om initiativerne med at sænke beløbsordningen fra 418.000 kr. til 330.000 kr., at udvide positivlisten til at indeholde flere typer af stillinger samt at fjerne kravet om en dansk bankkonto.

Forslaget om at fjerne kravet om en dansk bankkonto er S og DF dog klar til at forhandle om, hvis der kommer noget andet til gengæld, men det nuværende forslag fra regeringen kan partierne ikke støtte.

Integrationsordfører Mattias Tesfaye havde tirsdag ikke mulighed for at stille op til et interview, men skriver i en sms til PolicyWatch, at partiet endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan de 15 initiativer om udenlandsk arbejdskraft rent praktisk skal gennemføres.

"Vi har ikke fået svar på et eneste af de spørgsmål, vi stillede under forhandlingerne. Derfor mangler vi stadig at få afklaret adskillige detaljer, før vi lægger os fast på den nøjagtige proces. Vi kommer til at vælge den fremgangsmåde, hvor vi kan få flest muligt af de 15 forslag gennemført,” skriver Mattias Tesfaye.

Integrationsordfører Martin Henriksen mener, at regeringens og Socialdemokratiets fremgangsmåde er rodet.

"Det her er en rodebutik. Regeringen har rodet rundt i det, og der er ingen grund til, at Socialdemokratiet bidrager til rodebutikken. Jeg tror, at Socialdemokratiet er blevet lidt forhippet for at vise, at de godt vil gøre noget alligevel for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft," siger Martin Henriksen.

Tidspunkt for afklaring står hen i det uvisse

Før processen med afstemninger i Folketingssalen kan blive til noget kræver det dog, at regeringen får skrevet de 21 forslag om til et konkret lovforslag.

Inger Støjberg kan ikke svare på, hvornår Folketingets 179 kan gå i salen for at trykke på de grønne eller røde knapper.

"Jeg kan ikke sætte præcis tid på nu. Det er jo nyt, at vi har besluttet os for at fremlægge det som et samlet lovforslag. Derfor skal vi bruge noget tid på at få det skrevet, men vi skal et stykke hen."

Er vi på den anden side af nytår, før lovforslaget ryger til afstemning?

"Jeg vil være ked af at sætte et klart tidsperspektiv på i dag."

Men hvis det først skal skrives og det derefter skal første, anden og tredjebehandles med en masse ændringsforslag, så risikerer vi vel, at der kommer et folketingsvalg, inden det her bliver vedtage?

"Det er klart min ambition at få det vedtaget inden et folketingsvalg. Det er jo nogle ting, vi mener, der er meget vigtige for erhvervslivet."

Men det er vel ikke givet, at det kan lade sig gøre inden et folketingsvalg, når lovforslaget først skal skrives, der skal stemmes om det i folketingssalen, der skal laves en masse ændringsforslag og så skal der stemmes igen - så kan vi vel hurtigt være tre, fire eller fem måneder henne?

"Nu er det jo nyt, at vi vil lægge et lovforslag frem. Så vi skal lige vurdere, hvor lang tid det tager. Men det er klart, at i og med vi mener, at det her er meget vigtigt, så har det også en høj prioritet for os," siger Inger Støjberg.

Ifølge regeringens eget lovprogram skal udspillet om udenlandsk arbejdskraft fremsættes i folketingssalen til februar 2019. Hvis det ønske fra regeringen stadig er gældende, så vil en aftale om udenlandsk arbejdskraft være en saga, der fortsætter lang tid endnu.