DF: Finanslov skal pege mod gennemgribende ændring af bilafgifter

Der skal penge på finansloven til et it-system hos Skat, der kan håndtere en omfattende ændring af bilafgifterne inden for få år, mener Dansk Folkeparti.

Regeringen har tre gange sænket afgiften på biler, og hver gang har Dansk Folkeparti krævet en omfattende teknisk omlægning af registreringsafgifterne. Men en større ændring kræver nyt it-system hos Skat, og derfor vil DF nu have it-systemet på finansloven for 2019.

Det skriver Børsen.

Et nyt it-system skal gøre det muligt at ændre registreringsafgiften fra at basere sig på bilens pris til at basere sig på CO2-udledning og vægt.

"Vi får hele tiden at vide, at det ikke bare lige kan lade sig gøre, da det vil tage lang tid, fordi skattevæsenet ikke kan håndtere det, og det vil skabe stor usikkerhed i markedet imens. Det bremser os hver gang," siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører for DF, til Børsen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er imod at sætte gang i udviklingen af et it-system, da ifølge ham er yderst uvist, om den tekniske afgift, som DF ønsker, bliver indført. Hos Autobranchen Danmark glæder adm. direktør Gitte Seeberg sig over, at DF nu lader til at udskyde kravet om en større ændring af afgiftssystemet.

Bilforhandlere føler sig som gidsler

Det er godt en måned side, at DF for fjerde finanslov i træk spillede ind med en idé om at lave en stor teknisk omlægning af registreringsafgiften.

"I stedet for at lave lappeløsninger i forhold til registreringsafgiftssystemet foreslår vi i dag en omlægning, så registreringsafgiften altid favoriserer de mest miljørigtige biler," lød det ifølge Ritzau fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl på vej ind til forhandlingerne om finansloven.

Meldingen fik en hård medfart hos bilforhandlerne.

"Det er fjerde år, at vi bliver taget som gidsel. Det er helt uhørt, at et demokratisk land som Danmark for fjerde år i træk kan lamme en hel branche. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt," sagde Ejgild Christensen, direktør for STS Biler, til PolicyWatch.

Hos STS Biler, der årligt sælger cirka 3000 biler i Holstebro, Herning, Ikast, Lemvig og Skive.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også