Finanslov løfter arbejdsudbuddet med 1300 personer

De danske virksomheder vil på sigt få adgang til mere arbejdskraft som følge af finansloven for 2019. Finansloven løfter nemlig arbejdsudbuddet med 1300 personer, viser notat fra Finansministeriet.
I fredags præsenterede regeringen og DF finansloven for 2019. Den løfter arbejdsudbuddet med 1300 til 1350 personer. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I fredags præsenterede regeringen og DF finansloven for 2019. Den løfter arbejdsudbuddet med 1300 til 1350 personer. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det bliver en snas nemmere for virksomhederne at finde den arbejdskraft, de har behov for, som følge af finansloven.

Ifølge et notat, som Finansministeriet har sendt til PolicyWatch, løftes arbejdsudbuddet på sigt nemlig med 1300 til 1350 personer på grund af den finanslovsaftale, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i fredags.

"I opgørelsen af regeringens vækstmålsætning vil der fremgå en samlet virkning fra FL19 (finansloven for 2019, red.) svarende til de 1.300-1.350 personer," står der i notatet.

Seniorpræmie trækker op

Det helt store trækplaster i forhold til det øgede arbejdsudbud er den skattefri seniorpræmie, som er en del af finansloven.

Den betyder, at personer får udbetalt 30.000 kr. skattefrit, hvis man det første år efter pensionsalderen arbejder i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.

Det tiltag øger arbejdsudbuddet med 550 personer.

To andre mindre tiltag på pensionsområdet påvirker arbejdsudbuddet med 50 personer i henholdsvis positiv og negativ retning, og de udligner dermed hinanden.

Studerende trækker lidt op

Finanslovsaftalen betyder også, at studerende fremover kan tjene 1000 kr. mere om måneden ved siden af studiet, uden man bliver trukket i SU.

Det vil ifølge Finansministeriet få studerende til at arbejde mere, hvilket øger arbejdsudbuddet med 150 til 200 personer.

Derudover vil regeringens initiativer på skatte- og afgiftsområdet også løfte arbejdsudbuddet en anelse - nemlig med 100 personer.

Pensionsopsparing trækker op

Til sidst men ikke mindst betyder finansloven, at folk på overførselsindkomst fremover obligatorisk skal spare op til egen pension.

Hidtil har folk på overførselsindkomst haft en mindre stigning i f.eks. kontanthjælpen, som er blevet indbetalt til satspuljen - der populært sagt er de svageste i samfundets finanslov.

Men satspuljen bliver fremover skrottet, og mindrereguleringen fra overførselsindkomsterne skal fremover altså indbetales til en pensionsopsparing.

Det vil ifølge Finansministeriet øge arbejdsudbuddet med 500 personer.

Dermed kommer den samlede stigning i arbejdsudbuddet op på 1300 til 1350 personer.

"Arbejdsudbudsvirkningen inkl. virkningen af den obligatoriske opsparing svarer således til den samlede arbejdsudbudsvirkning som følge af Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (marts 2018), der er opgjort til ca. 1.350 personer," skriver Finansministeriet.

Ministeriet henviser til den skatteaftale, der blev indgået i foråret mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti efter flere års tovtrækkeri om bl.a. topskatten, som aldrig blev sænket i skatteaftalen.

Regeringen har i sin 2025-plan et mål om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer.

Med finanslovsaftalen sniger regeringen sig op på at have løftet arbejdsudbuddet med i underkanten af 5000 personer i denne valgperiode - altså under en tiendedel af målet frem mod 2025.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også