Hvor skal pengene komme fra?

Sådan stod der på et skilt på skrivebordet hos tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). 

Og det er - med lidt andre ord - stort set det samme spørgsmål, hans efterfølger, Kristian Jensen, stiller Socialdemokratiet, der tirsdag har foreslået at sætte pensionsalderen ned for folk, der har arbejdet i mange år.

Forslaget er underfinansieret, mener Jensen, og henviser til beregninger foretaget, da en lignende model blev overvejet i 2011.

Men det passer ikke, skyder Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, igen.

"Det er finansieret krone til krone, så Kristian Jensens kritik er helt på månen," siger Nicolai Wammen.

"Regeringen svigter de nedslidte og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet ved ikke at gøre noget som helst for at hjælpe dem."

Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner årligt på at give folk ret til tidligere pension, hvis de lever op til "objektive kriterier", som vigtigst går ud på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

De tre milliarder skal blandt andet komme fra højere skat på aktieindkomster over 53.000 kroner og fra et "samfundsbidrag" på cirka halvanden milliard årligt fra den finansielle sektor.

Det "samfundsbidrag" er noget af det, Kristian Jensen mener er lige lovlig luftigt.

"Hvad er det for et samfundsbidrag? Hvordan skal det opkræves? Hvem skal betale det? Hvad er det for nogle finansielle virksomheder, der skal bidrage? Det er der ikke svar på," siger Kristian Jensen.

Nicolai Wammen forklarer, at det primært er banker, der skal betale "samfundsbidraget". Ikke pensionskasser og forsikringsselskaber.

"Hvordan det præcist skal indrettes, er vi villige til at drøfte med sektoren selv, så det ikke er danskerne, der ender med at betale. Men man skal huske, at bankerne i 2017 havde et overskud efter skat på 30 milliarder kroner. Så de kan godt bidrage mere."