Staten vil skyde 2,5 milliarder i Københavns Lufthavn

Nye togperroner og parkeringspladser for 2,5 mia. kr. skal gøre Københavns Lufthavn mere attraktiv for luftfartsselskaber, lyder det fra transportministeren.
Københavns Lufthavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann
Københavns Lufthavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann

Københavns Lufthavn bliver efter planen udvidet med 2000 nye parkeringspladser og to nye togperroner. Prisen er i alt 2,5 mia. kr., som staten er klar til at stille til rådighed.

Det skriver Børsen.

Udvidelsen sikrer ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA), at Københavns Lufthavn står stærkere i konkurrencen om luftfartsselskabernes gunst.

"Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station handler om at sikre, at Københavns Lufthavn er attraktiv for alle nuværende og fremtidige luftfartsselskaber i lufthavnen. Forbedring af adgangsvejene til lufthavnen sikrer et større passageropland og kommer således alle luftfartsselskaber i lufthavnen til gode, uanset om disse er SAS, Norwegian eller Easyjet," siger Ole Birk Olesen til Børsen.

Projektet skal udføres mellem 2022-2025, og de 2,5 mia. kr. bliver tilbagebetalt på mellem 26 og 38 år. Udvidelsen er en del af regeringens hovedstadsudspil, som bliver præsenteret torsdag, og som kommer til at indeholde omkring 100 initiativer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også