Private aktører bliver i høj grad inviteret til at byde på offentlige opgaver, mener Kommunernes Landsforening (KL), der dermed afviser kritikken fra økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), og Dansk Erhverv.

Ministeren og erhvervsorganisationen efterlyste over for PolicyWatch onsdag handling fra kommunerne, efter en analyse fra Dansk Erhverv viste, at konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver står i stampe. Men det er en fejlagtig konklusion, mener KL.

"Kommunerne har i betydeligt omfang øget samarbejdet med den private sektor siden kommunalreformen," skriver Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat, i et mailsvar til PolicyWatch.

Dansk Erhverv havde spurgt landets kommunaldirektører, hvor meget de forventer at konkurrenceudsætte frem mod 2025. Der er store kommunale forskelle, men alt i alt viser svarene, at den såkaldte konkurrenceudsættelsesgrad (IKU) vil stige marginalt fra 27,1 pct. i dag til 27,4 pct. i 2025.

Det fik ministeren til at klø sig i skægget.

"Regeringen blev i forbindelse med økonomiaftalerne for 2019 enig med kommunerne om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes. Derfor undrer det mig lidt, at kommunaldirektørerne tilsyneladende ikke forventer at sende flere opgaver i udbud i de kommende år," udtalte Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en mail til PolicyWatch.

KL advarer imod talblindhed

Ifølge KL skal man dog ikke lægge for meget i, at IKU-tallet ikke ser ud til at ændre sig.

"Jeg tror, at der er perspektiv i at udvikle det offentlig-private samarbejde yderligere, men vi skal passe på med at stirre os blinde på IKU-tallet i sig selv og i stedet fokusere på, hvordan kommunerne i fællesskab med de private aktører kan udvikle innovative løsninger til gavn for borgerne," lyder det fra Claus Ørum Mogensen.

"Kommunerne konkurrenceudsætter mange opgaver inden for f.eks. administration og det tekniske område, mens mange er mere forsigtige på velfærdsområderne, hvor der er en række mere komplekse hensyn, fordi det er mennesker, vi har med at gøre," tilføjer han.

Regeringen lagde sidste forår op til, at økonomiaftalen med kommunerne for 2019 skulle indeholde måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse. Konkret mente regeringen, at kommunerne skulle binde sig til at nå en IKU på 35 pct. i 2025.

Men det ville KL ikke være med til, og i stedet indeholder økonomiaftalen en mere løs formulering om, at parterne er "enige om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes."