PolicyWatch

S retter igen skytset mod direktørbonusser: Sass Larsen vil stoppe topchefers lønfest

Bonusordninger skal begrænses, og der skal loft over topchefers løn, mener gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S). I sidste uge viste en meningsmåling, at befolkningen er på Socialdemokratiets side.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen. | Foto: /ritzau/Scanpix/Henning Bagger

Det er for meget, når lønsedlen for topchefen i Carlsberg har rundet 50 mio. kr. om året, eller Novo Nordisks topchef får et lønhop fra 30 til 40 mio. kr.

Det mener Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der er klar til politisk at regulere lønnen til erhvervslivets top langt skrappere, end det er tilfældet i dag.

"Det er et kæmpe problem. Det er skammeligt at se, at de ikke kan styre sig selv på direktionsgangene. Det er for meget, de får hentet hjem. Der er intet, der kan retfærdiggøre den løn," siger Henrik Sass Larsen i et interview med Børsen mandag.

Konkret foreslår Sass Larsen, at man reducerer topchefernes bonusprogrammer. 

Derudover vil han lægge et loft over, hvor mange gange en almindelig medarbejders løn en topchef kan tjene. 

"De kan ikke styre sig. Og derfor er nogle andre nødt til at styre dem. Jeg mener, at især sådan noget som variable lønandele er nødt til at komme betragteligt ned. Det skal begrænses meget, meget kraftigt," siger han.

Måling viser opbakning til S

Tidligere har Socialdemokratiet foreslået, at variabel løn maks. må udgøre 20 pct. af den samlede løn, og at lønninger over 10 mio. kr. ikke skal kunne trækkes fra en virksomheds overskud. I dag kan virksomheder fraregne udgifter til løn forud for opgørelsen af overskuddet. S ønsker også et kodeks for løn, samt mulighed for at få en del af lønnen som aktier.

På baggrund af forslaget lavede analysevirksomheden Wilke i sidste uge en meningsmåling for PolicyWatch, der viser, at 45 pct. af de adspurgte svarer "ja" på spørgsmpålet om, hvorvidt det er en god idé at regulere de højeste lønninger via lovgivning. 34,8 pct. svarer "nej", mens resten svarer "ved ikke."

"Det overrasker mig overhovedet ikke. Det er helt tydeligt, når man ser på den lønudvikling, der har været i toppen af dansk erhvervsliv, at det er stukket fuldstændig af, og der er sket en afkobling til, hvad helt almindelige lønmodtagere tjener," sagde Peter Hummelgaard, EU-ordfører og medlem af Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget for Socialdemokratiet, i sidste uge til PolicyWatch.

Regnskaber fra C25-selskaberne viser, at lønningerne blandt topchefer generelt er stigende. Carlsbergs adm. direktør Cees’t Hart er blandt dem, der har fået den største lønforhøjelse. I 2018 fik han en lønpakke på 52,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 45,4 pct. siden 2016, hvor topchefens løn lød på 36,1 mio. kr.

V afviser lovgivning

Venstre er dog ikke klar til at regulere lønningerne via lovgivning.

"Vi synes grundlæggende, at virksomhederne må selv om, hvad de betaler i løn til deres chefer. Det har vi ikke nogen lyst til at blande os i," sagde Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører hos Venstre, til PolicyWatch i forbindelse med Wilke-målingen i sidste uge.

"Bare fordi, der er noget, der er voldsomt, så er løsningen altså ikke, at vi skal sidde nidkært på Christiansborg og regulere det. Selvom jeg sagtens kan følge folk i, at det er svært at forstå, hvordan der er nogen, der kan tjene så mange penge. Men det er bare ikke noget, vi skal blande os i," fortsatte han.

Socialdemokratiets gruppeformand bebrejder over for Børsen selskabernes bestyrelser, at de har tilladt de store lønstigninger. 

"Eksemplet med at sige, man kun kan få en kompetent chef ved at give 150 millioner kroner om året. Der vil jeg sige: Prøv. Prøv at sætte lønnen lidt lavere. Mon ikke det kan lade sig gøre at finde en, der gider at gå på arbejde alligevel."

Hvis ikke der bliver sat en grænse for topchefernes løn, er Henrik Sass Larsen bekymret for, at lønnen bare fortsætter op.

"Hvis der ikke er nogen, der kan styre dem, kører de bare derudaf. Hvis man er vant til at drikke Meursault, så bliver det næste vel, at man skal prøve noget Montrachet. Man skal vel deropad."

 

 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier