Venstres fungerende politiske ordfører, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, har svært ved at se det nye i Socialdemokratiets forslag til en såkaldt velfærdslov.

Den skal sikre, at det offentlige forbrug på velfærd som minimum skal følge den demografiske udvikling - altså at der kommer flere børn og ældre. 

"Vi har jo allerede i sidste uge fremlagt vores velfærdsløfte, der tager højde for den demografiske udvikling."

"Så det er en åben dør, man løber ind. For vi har allerede taget højde for udfordringen, vi står over for," siger Troels Lund Poulsen efter Socialdemokratiets præsentationer.

Venstre præsenterede i sidste uge sin plan, der frem mod 2025 samlet skal øge udgifterne til velfærd med 69 milliarder kroner. Noget, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, da også selv refererede til.

"Jeg går ud fra, at med de meldinger, Venstre kommer med nu, at så vil Venstre stemme for en velfærdslov," sagde hun.

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, at der er brug for en velfærdslov.

"Den måde, vi finansierer vores velfærdsløfte på, det er gennem finansloven. Det er sådan, man laver politik på Christiansborg. Alt andet er noget sniksnak. Reelle politiske forbedringer kommer via finansloven," siger han.

Politisk har Socialdemokratiets udspil fået en blandet modtagelse. SF kalder det et skridt i den rigtige retning, mens Enhedslisten mener, der skal mere til.

"Venstre sagde velfærdsløfte. Socialdemokraterne siger velfærdslov. Det er rigtig fint, at både Venstre og Socialdemokraterne har indset, at der skal flere penge til, når vi bliver en større befolkning med flere ældre og flere børn."

"Men det kan ikke gøre det efter årevis med underfinansiering fra skiftende regeringer. Der er brug for forbedringer," skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, i en kommentar.

Den liberale tænketank Cepos er kritisk over for, at en velfærdslov kan binde staten til udgifter, lige meget om statens indtægter stiger. Hvilket kan lede til underskud på de offentlige finanser.

"Det er ærgerligt, at Socialdemokratiet og Venstre kappes om at bruge flest penge, mens ingen kappes om at få mest velfærd for pengene," skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos i en kommentar.

/ritzau/