Rigspolitiet trak tiden i sag om teledata

Det er gået for langsomt med at få underrettet Justitsministeriet om den sag, hvor forkerte teledata er blevet brugt i straffesager, skriver Berlingske.
Avisen har fået aktindsigt i sagslisterne, og de viser, at Rigspolitiet tilsyneladende ventede tre måneder med at fortælle om fejlen til Justitsministeriet og anklagerne.
Desuden ventede embedsmænd i Justitsministeriet med at fortælle om sagen til daværende justitsminister Søren Pape (K), indtil Advokatrådet offentliggjorde sin viden om den.
"Der er ingen tvivl: Justitsministeren skal vide dette. Derefter ville det være op til ham at vurdere, i hvilken grad Folketinget skal informeres. At der går adskillige måneder, skaber et demokratisk problem," siger lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Frederik Waage til Berlingske.
Relaterede artikler:
Fejl i teledata berører to selskaber
For abonnenter