80.000 ejendomsvurderinger forsinket igen

Sidste efterår fastslog Skatteministeriet, at 80.000 boligejere af enfamiliehuse ville få et tilbud om en vejledende ejendomsvurdering i juli i år.
Det er imidlertid ikke sket, og nu meddeler Vurderingsstyrelsen, at manøvren er rykket til et tidspunkt efter sommerferien.
Det skriver Berlingske.
Ifølge Vurderingsstyrelsen skyldes det både en række tekniske- og praktiske årsager som, at boligejerne kan være på ferie. Ikke desto mindre bekymrer forsinkelsen privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
"De nye ejendomsvurderinger er allerede blevet udskudt med yderligere et år til 2020, og forhåbentligt er den seneste forsinkelse ikke en indikator på, at den større tidsplan skrider igen," siger hun til Berlingske.
Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg