Støjbergs kredsformand får opkald fra sure Venstre-medlemmer

Medlemmer af Venstre overvejer at melde sig ud, fordi Støjberg ikke er blevet en del af partiets ledelse.
Inger Støjberg (V) blev mandag forbigået til posterne i Venstres gruppeledelse. | Foto: LISELOTTE SABROE//
Inger Støjberg (V) blev mandag forbigået til posterne i Venstres gruppeledelse. | Foto: LISELOTTE SABROE//
AF RITZAU

Formanden for kredsbestyrelsen for Venstre i Skive, Susanne Rusbjerg, at hun er blevet ringet op hele morgenen af vrede Venstre-medlemmer, der vil melde sig ud af partiet. 

Det fortæller hun til Berlingske.

Det skyldes, at den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke fik en plads i Venstres ledelse, da der mandag blev delt topposter ud.

"Vi er dybt skuffede over, at en person, der har taget så stort et læs af stemmer her i Vestjyllands Storkreds og har sikret, at Vestjyllands Storkreds bibeholdt de fem mandater, som vi havde, er blevet forbigået," siger Susanne Rusbjerg til avis.

"Og det har også betydet, at jeg her morgenen igennem er blevet ringet op af folk, som er utilfredse, og som overvejer at melde sig ud af partiet, fordi de synes, at det er forkert, den måde Inger Støjberg er blevet behandlet på," siger hun.

Susanne Rusbjerg har ikke et konkret tal på, hvor mange der har ringet, men hun fortæller, at hun har talt i telefon hele tirsdag morgen. 

Ifølge flere medier stillede både Inger Støjberg og Sophie Løhde (V) op til posten som gruppenæstformand. Men folketingsgruppen foretrak altså Sophie Løhde.

Inger Støjberg fik et flot valg med 28.420 personlige stemmer ved folketingsvalget 5. juni 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også