Regeringens støttepartier vil indføre ny skat på streaming

HBO, Netflix og andre streamingtjenester skal fremover betale en skat på 5 pct., hvis det står til regeringens støttepartier.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix

De Radikale, SF og Enhedslisten vil i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger have indført en ny streamingskat på 5 pct.

Det skriver Politiken.

De Radikale peger på, at skatten skal lægges på abonnementsprisen, mens SF og Enhedslisten ikke har taget stilling til, hvorvidt skatten skal lægges på abonnementsprisen eller på streamingtjenesternes omsætning.

Det er blandt andre HBO og Netflix, der skal betale den nye skat. Ifølge De Radikale vil skatten årligt kunne indbringe 50 mio. kr., som skal gå til den eksisterende public service-pulje.

"De skal være med til at bidrage til et mangfoldigt mediebillede. Hvis man vil være her, skal man bidrage til fællesskabet," siger Jens Rohde, medieordfører hos De Radikale, til Politiken.

Kulturminister Joy Mogensen (S) mener, at det er for tidligt at tale om konkrete modeller, og hun afviser derfor, at den foreslåede skat bliver en del af finanslovsforhandlingerne.

Minister: Ny TV 2-direktør skal læse medieforbruget og have internationalt udsyn

Kulturministeriet udbygger kampagne mod ulovlige hjemmesider 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også