Klaus Riskær vender rundt: Vil genopstille til Folketinget

Efter folketingsvalget i juni meddelte Klaus Riskær Pedersen, at han ikke ville stille op med sit parti igen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Klaus Riskær Pedersen vil genopstille til Folketinget igen.

Det fortæller han til Politiken.

"Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi."

"I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan," siger han til avisen.

Klaus Riskær Pedersen henviser til Partiet Klaus Riskær Pedersen, som han stod i spidsen for og førte valgkamp for op til det seneste folketingsvalg.

Efter valget, hvor hans parti ikke fik blev valgt ind i Folketinget, meddelte den kendte erhvervsmand, at kampen var slut for hans parti.

Formelt har partiet status som opstillingsberettiget indtil august 2020. På det tidspunkt vil det være 18 måneder siden, Partiet Klaus Riskær Pedersen fik Indenrigsministeriets tilladelse til at stille op til Folketinget.

Klaus Riskær Pedersen anser det ikke for sandsynligt med et valg inden den dato, men pilen peger i retning af, at han vil igangsætte hele manøvren med at indsamle de nødvendige godt 20.000 vælgererklæringer.

"Jeg synes, jeg er forpligtet til det. Jeg kan ikke være andet bekendt, hvis det fortsætter sådan her i det liberalt-borgerlige Danmark," siger han.

Klaus Riskær Pedersen definerer sit parti som "rødt-konservativt" med fast forankring i den blå blok – med klar hældning mod midten af dansk politik.

"Jeg ser gerne en borgerlig statsminister, men om det er Kristian Thulesen Dahl, Søren Pape, Ellemann eller en helt fjerde, det ved jeg ikke. Der er lang tid til," siger Klaus Riskær Pedersen til Politiken.

Riskær vil være den grønne Robin Hood med ny klimafond

Riskær melder rent ud: Jeg peger på Løkke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også