Erhvervstoppen sætter klima over velfærd

Der er opbakning til politikernes klimaambitioner fra erhvervslivets tungeste navne. Men den grønne omstilling kommer til at koste dyrt, og derfor må man gå på kompromis med velfærden, lyder det.
"Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver en væsentlig del af råderummet – ikke det hele, for der skal også være plads til bedre velfærd – men en væsentlig del bliver simpelthen nødvendig at være øremærket til en grøn omstilling, hvis vi skal nå det inden for de næste ti år," siger DI-topchef Lars Sandahl Sørensen. | Foto: Jens Dresling
"Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver en væsentlig del af råderummet – ikke det hele, for der skal også være plads til bedre velfærd – men en væsentlig del bliver simpelthen nødvendig at være øremærket til en grøn omstilling, hvis vi skal nå det inden for de næste ti år," siger DI-topchef Lars Sandahl Sørensen. | Foto: Jens Dresling

Vil man reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, kræver det, at man må sætte en del af det økonomiske råderum af til formålet. Sådan lyder det fra Dansk Industris og Dansk Energis topchefer til Børsen forud for, at statsministeren indleder et klimatopmøde på Marienborg, hvor 13 nye partnerskaber fra erhvervslivet deltager.

"Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver en væsentlig del af råderummet – ikke det hele, for der skal også være plads til bedre velfærd – men en væsentlig del bliver simpelthen nødvendig at være øremærket til en grøn omstilling, hvis vi skal nå det inden for de næste ti år," siger DI-topchef Lars Sandahl Sørensen til Børsen.

På den anden side slår finansminister Nicolai Wammen (S) fast, at det er vigtigt, at man passer på det økonomiske råderum.

"Råderummet kan godt være et sted, hvor vi skal finde noget finansiering til den grønne omstilling, men det er afgørende for regeringen, at det ikke går ud over velfærden," siger Nicolai Wammen til Børsen og peger på, at regeringen vil fordele forskningsreserven, hvorved der afsættes "en helt ny grøn forskningsmilliard".

Mens SF og Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår at lave en form for klimaskat på lønindkomst, erklærer Venstre sig enig med DI og Dansk Energi i, at man må bruge en stor del af råderummet for at nå målet om en CO2-reduktion på 70 pct.

DI: Udbud af DAB-kanal viser at pris ofte vægtes for højt 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også