Flere jurister påpeger i Kristeligt Dagblad, at den nye klimalov ikke er så "bindende", som den er blevet udlagt som. Juridisk er fremtidige folketing ikke forpligtet til at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030 og vil derfor altid kunne ophæve loven, lyder det blandt andet. Desuden skal først en kommende lovtekst vise, hvor konkret indholdet af loven ender med at blive.

"Det står jo altid Folketinget frit for at ophæve loven igen. Det er kun EU-lovgivning, der kan forpligte Danmark i videre udstrækning, fordi EU-regler er ude af Folketingets hænder," siger Peter Pagh, som er professor i miljøret ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Deltaljerne mangler

Danmarks første klimalov nogensinde kom på plads fredag aften efter aftale mellem alle Folketingets partier undtaget Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Det helt store formål med aftalen har været at sikre, at partierne, herunder fremtidige regeringer, forpligter sig på at arbejde for en dansk 70 procents-reduktion i 2030.

Den nye lov skal først fremsættes i Folketinget, hvilket ventes at ske til februar.

Først derefter skal det vise sig, hvordan aftaleparterne har tænkt sig at føre klimalovens ambitioner ud i livet. Til foråret ventes en række klimahandlingsplaner således præsenteret for offentligheden.

I disse dage er 13 branchespecifikke klimapartnerskaber i gang med at arbejde på sine input til politikerne i forhold til, hvordan de respektive brancher kan være med til at nedbringe de samlede danske CO2-udledninger.

Du kan se nogle af del-elementerne i den nye klimalov i boksen nedenfor.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Landbruget fritages for særskilt mål i klimalov

DI-formand ser dårlige sager skæmme tilliden til erhvervslivet