Et markant flertal i Folketinget har stemt for regeringens første finanslov i Folketinget.

Finanslovsforslaget blev vedtaget med 111 mandater for og fem imod.

For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og en enkelt uden for gruppen - Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Imod stemte Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

"Vi stemmer imod, fordi det er en finanslov, der gør alle danskere fattigere. Vi er primært imod skattestigningerne."

"Og så er det en finanslov blottet for visioner og reformer. Det er fint nok, at man gerne vil bruge flere penge".

"Men man må også have nogle ambitioner om, at man får mere ud af pengene. At man afbureaukratiserer, får mere frit valg og mere konkurrence i det offentlige," siger partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.

Finansloven sender modsat flere penge til den grønne omstilling, flere pædagoger, flere sygeplejersker og et løft af psykiatrien.

Finansloven blev vedtaget historisk ganske sent efter et langstrakt forhandlingsforløb mellem regeringen og den støttepartier SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

"Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark," sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da aftalen blev indgået.

Under debatten om finansloven i Folketinget er den blevet kritiseret for, at den øger uligheden målt på gini-koefficienten, samt at stigende afgifter på ting som plastikposer og tobak gør det dyrere at være dansker.

/ritzau/

Økonomer: Regeringen har brudt sit eget forsigtigheds-løfte

Statsministeren vil styre ministre med fireårsplaner