Venstre støtter fortsat regeringens sparekurs i EU

Regeringen skal fortsætte sit arbejde for et lavere langsigtet budget i EU trods coronakrise, mener Venstre.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Danmark skal ikke betale mange milliarder ekstra om året til EU's næste langsigtede budget, og derfor skal regeringen holde fast i sine restriktive krav til et kommende budget.

Det mener EU-ordfører i Venstre, Jan E. Jørgensen.

"Det er vigtigt, at vi passer på danskernes penge. Og derfor skal vi ikke til at betale endnu flere milliarder til EU," siger han.

Hvis EU-landene accepterer et nyt budgetudspil fra EU-Kommissionen, vil det betyde, at Danmark i gennemsnit skal betale 6,7 milliarder kroner mere om året end i den eksisterende budgetperiode ifølge foreløbige beregninger fra Finansministeriet.

Og det er ifølge Jan E. Jørgensen alt for mange penge.

"Det er rigtig mange penge, og det vil være svært at finde i det danske budget. Og problemet er, at pengene skal komme et sted fra. Det, vi giver til EU, er jo noget af det, vi ellers kunne have brugt på vores egen velfærd."

"Så man skal huske, at medlemslandene jo også får færre penge på grund af coronakrisen, så der vil jo være færre penge til at betale EU-kontingentet med også," siger han.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også