Heunicke: For tidligt at melde ud om julerestriktioner

Der er ikke aktuelle planer om rejserestriktioner til jul, men det kan ændre sig, siger sundhedsministeren.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Juleaften nærmer sig, og tirsdag skriver kalenderen 1. december.

Men det er endnu for tidligt at sige, hvordan danskernes jul kommer til at forme sig under coronakrisen, når man taler om rejser på tværs af landet og lignende.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag på et pressemøde i København, hvor han varsler nye tiltag for restriktioner i hovedstadsområdet.

"Vi planlægger ikke restriktioner på rejser omkring jul. Men som altid kan vi ikke dømme tiltag - også skrappere tiltag - ude, hvis smitten stiger voldsomt," siger han.

"Jul og juleaften betyder meget for mange. Og alle vil gerne kunne planlægge den."

"Men det er for tidligt at sige, hvordan restriktionerne vil være til jul, og hvordan en sikker og tryg jul kan holdes," siger Magnus Heunicke.

Dermed lægger han sig i forlængelse af de meldinger, som statsminister Mette Frederiksen (S) har udtrykt flere gange tidligere.

Nye restriktioner: Skærpede tiltag for at undgå trængsel i julehandlen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også