Bødskov er åben for at forlænge hjælpepakker

Den fungerende finansminister meddeler, at regeringen er klar til at fortsætte den nuværende kurs og eventuelt forlænge hjælpepakker i 2021, hvis der bliver behov for det.
Foto: LISELOTTE SABROE
Foto: LISELOTTE SABROE

De seneste ugers stigning i coronasmitten og den nye nedlukning af landet risikerer at give et fornyet dyk i den danske økonomi, derfor er fungerende finansminister Morten Bødskov (S) heller ikke afvisende over for en forlængelse af hjælpepakkerne. Det skriver Børsen.

Det er ikke længe siden, de tre store hjælpepakke-ordninger for lønkompensation, faste omkostninger og selvstændige blev forhandlet på ny, så de også gælder i den nuværende nedlukningsperiode til 3 januar, men i takt med at restriktionerne eventuelt forlænges, vil tilsvarende også ske for hjælpepakkerne, lyder det.

"Vi er klar til at tage de værktøjer i brug, som skal til for, at vi kan holde hånden under danske lønmodtagere og virksomheder. Det er den kurs, vi har haft hidtil, og det er den kurs, vi har tænkt os at fortsætte," siger Morten Bødskov til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også