Brancheorganisation vil forberede sag mod staten om kviklån: "Man har lovgivet i strid med EU-retten"
!["Vi afventer en second opinion fra Kammeradvokaten med spænding. Sideløbende overvejer vi selvfølgelig vores muligheder. Vi mener, at man har lovgivet i strid med EU-retten, og vi overvejer enten en erstatningssag eller at bede EU-Kommissionen behandle sagen," udtaler Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, til Børsen. | Foto: Lars Just](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12706922.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7e664pic2g2xqvlkiu0.jpg)
Brancheorganisationen De Danske Bilimportører har udarbejdet et juridisk notat, der argumenterer for, at kviklånslovens generelle forbud mod reklamer er i strid med EU-retten, skriver Børsen.
"Vi afventer en second opinion fra Kammeradvokaten med spænding. Sideløbende overvejer vi selvfølgelig vores muligheder. Vi mener, at man har lovgivet i strid med EU-retten, og vi overvejer enten en erstatningssag eller at bede EU-Kommissionen behandle sagen," udtaler Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, til Børsen.
Ifølge Børsen har ingen brancheorganisationers høringssvar før advaret om, at loven skulle være brud på EU-direktivet om urimelig handelspraksis, som notatet hævder.
I Arbejdernes Landsbank, der sidste år måtte opgive sit hovedsponsorat af det danske herrelandshold som følge af loven, forventer, at brancheforeningen Finans Danmark vil undersøge det på bankernes vejene, siger marketing- og kommunikationsdirektør i banken, Peter Froulund, til mediet.
Finans Danmark, der fortsat er kritisk over for loven, ser ikke grund til at forholde sig offentligt til notatets juridiske pointer, ifølge mediet, men svarer, at brancheorganisationen bakker fuldt op om en undersøgelse af, om EU-lovgivningen på området.