Storcentrene i opråb: Vi kan genåbne forsvarligt

Storcentrene kan åbnes sundhedsmæssigt forsvarligt, siger flere centre. Onsdag bliver genåbningen fremlagt.
"Det gør det bestemt ligeså sundhedsmæssigt forsvarligt, efter vores mening, at åbne storcentrene igen," siger økonomidirektør hos Rødovre Centrum. | Foto: Linda Johansen
"Det gør det bestemt ligeså sundhedsmæssigt forsvarligt, efter vores mening, at åbne storcentrene igen," siger økonomidirektør hos Rødovre Centrum. | Foto: Linda Johansen
af ritzau

Storcentrene kan åbnes sundhedsmæssigt forsvarligt, siger flere centre. Onsdag bliver genåbningen fremlagt.

17. december lukkede landets storcentre som en del af nedlukningen af samfundet.

Sundhedsmyndigheder og eksperter hos Statens Serum Institut er kommet med en anbefaling til regeringen om, hvor i samfundet en genåbning kan finde sted. Butikkerne er på listen, mens storcentrene ikke er det.

Det er ikke logisk, lyder det fra Jacob Birkbøll, økonomidirektør hos Rødovre Centrum.

"Det er selvfølgelig dybt frustrerende og noget, som vi ærgrer os meget over. Mest af alt fordi vi har en lang række foranstaltninger, som vi kunne fortsætte med, hvis vi åbnede igen."

"Det gør det bestemt ligeså sundhedsmæssigt forsvarligt, efter vores mening, at åbne storcentrene igen," siger Birkbøll.

Det synspunkt møder opbakning fra den regionale manager for centrene Bruuns Galleri og Bryggen, Claus Brændgaard.

"Jeg er enig med Jacob Birkbøll om, at de foranstaltninger vi havde, inden vi blev lukket ned, var meget effektfulde."

"Derfor mener jeg klart, at det vil være en stor skuffelse, hvis vi ikke får lov til at åbne," siger Brændgaard.

Han venter derfor på regeringens genåbningsstrategi, som ventes præsenteret onsdag.

Jacob Birkbøll oplyser, at Rødovre Centrums foranstaltninger mod coronasmitte før nedlukningen bestod af afstandskrav, ensretning af gange og brug af mundbind.

"Derudover var der også et rengøringspersonale om natten, morgen og dagen."

"Og når man lægger alt det sammen og tilføjer for vores vedkommende 16.000 kvadratmeter fællesarealer, så synes vi, at der er så mange foranstaltninger, at det er forsvarligt at åbne op."

De samme foranstaltninger brugte man i Bruuns Galleri og Bryggen. Claus Brændgaard stiller sig undrende over for butikkernes muligheder for at danne forsvarlige køer. Det samme gør Jacob Birkbøll.

"Vi kan lave køer, hvor kunderne holder den rette afstand. Mig bekendt har gågader ikke den slags tilbud, så kunderne holder den rigtige afstand," siger Brændgaard.

"Hvorfor skulle der være større smitte i centret med de store arealer kontra et lille strøg, hvor kunderne må stå i kø, fordi butikkerne typisk er mindre," tilføjer Birkbøll.

Både Claus Brændgaard og Jacob Birkbøll mener samtidig, at det vil være konkurrenceforvridende, hvis butikkerne får lov til at genåbne, mens storcentrene ikke får.

"Jeg mener derfor, at det vil være meget mere rimeligt at åbne bredt op," siger Birkbøll.

Afstemning om forslag til epidemilov afbrydes kortvarigt

Udlejere efterlyser corona-genåbning med flere butikker herunder storcentre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også