Nyt forum skal indrage partier i højere grad om videre genåbning

De Radikale hører til kritikerne bag regeringens proces for genåbning. Men et nyt forum får De Radikale til at forvente mere inddragelse om den videre genåbningsproces.
"[...] Det er ikke, fordi jeg ikke har masser af dialog med regeringen. Men man er simpelthen nødt til at tilrettelægge en proces, hvor den dialog foregår løbende, så det ikke bliver fra tue til tue, og så vi ikke først sidder med det, fem dage før der faktisk skal åbnes," siger den Radikale leder. | Foto: Philip Davali
"[...] Det er ikke, fordi jeg ikke har masser af dialog med regeringen. Men man er simpelthen nødt til at tilrettelægge en proces, hvor den dialog foregår løbende, så det ikke bliver fra tue til tue, og så vi ikke først sidder med det, fem dage før der faktisk skal åbnes," siger den Radikale leder. | Foto: Philip Davali

Regeringen er ad flere omgange blevet kritiseret for at være for egenrådig i sin ledelse af Danmark under corona. Men nu er det blevet aftalt, at der skal nedsættes et nyt forum der skal diskutere, hvordan kommende forhandlinger om yderligere genåbning skal foregå, skriver Børsen.

Alle folketingets partier vil blive inviteret til at deltage i forummet, og det skal ske "med henblik på at udarbejde en strategi for den videre genåbning af samfundet på såvel kort som længere sigt," og vil også fokusere på, hvilke beregninger der skal foretages i de næste faser, lyder det.

De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, er positiv overfor idéen om et nyt udvalg, der kan danne grundlag for en mere inddragende proces om videre genåbning, lyder det til Børsen:

"[...] Det er ikke, fordi jeg ikke har masser af dialog med regeringen. Men man er simpelthen nødt til at tilrettelægge en proces, hvor den dialog foregår løbende, så det ikke bliver fra tue til tue, og så vi ikke først sidder med det, fem dage før der faktisk skal åbnes."

Hun peger på, at genåbningen er et kontinuerligt arbejde, og at partierne allerede om godt to uger skal se på, om der er noget mere, der kan åbne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også